'Hangover'-stjernen Zach Galifianakis understregede sin pointe med, at man ikke nødvendigvis bliver fuldstændig skudt i låget ved at ryge pot, ved at ryge en joint på amerikansk tv.

Røgen gik i luften under en paneldebat om den meget omdiskuterede 'proposition 19' lov i Californien.

Tirsdag skal californierne stemme om den lov, som skal legalisere marijuana i sådan en grad, at staten ville kunne behandle køb og salg af stoffet som en helt almindelig forretning - og dermed komme skattepenge i den meget finanskriseramte kasse.

Omgangsjoint

Lovforslaget får sindene i kog - på begge sider - og hvilken anden måde at slappe af på, end at ryge en joint?

Så det gjorde den populære skuespiller og komiker Zach Galifianakis, da han valgte at tænde en joint under en debat på Bill Mahers HBO program 'Real Time'. Han lod den endda gå rundt om bordet, hvor ingen andre dog røg med, men konstaterede at den var god nok.

Galifianakis tændte jointen for at understrege en pointe om, at man ikke nødvendigvis blev skør af at ryge det.

Se klippet her:

________________________________
'Synes godt om' B.T. på Facebook. Så deltager du automatisk i konkurrencen om 3 måneders gratis abonnement på B.T.
Tryk 'synes godt om' i boksen herover og deltag i konkurrencen. Vinderne trækkes d. 30. november.