Urmager har tabt tålmodigheden i Rolex-sag:

Fetterlein truet med fogeden

Frederik Fetterlein2

Frederik Fetterlein (Foto: Claus Bjørn Larsen) Se stort billede

Den tidligere tennisstjerne Frederik Fetterlein har endnu ikke betalt en urmager for to kostbare Rolex-ure, som en fransk domstol dømte han til for næsten tre måneder siden.

Det får nu den dansk-franske urmager Frederik Nielsen fra Cannes i Sydfrankrig til at true Frederik Fetterlein med nye ubehageligheder, hvis han ikke hurtigst muligt sørger for at få sin gæld på over 200.000 kr. ud af verden.

- Jeg har tabt tålmodigheden for længst. Fetterlein bliver ved med at love mig, at han nok skal betale lige om lidt. Det har han gjort 20-30 gange nu, men jeg har stadig ikke fået betaling for de to Rolex-ure, siger Frederik Nielsen fra firmaet Time Addict til bt.dk.

En domstol i rigmandsparadiset Monaco, hvor Frederik Fetterlein indtil i sommer havde adresse, dømte 17. december sidste år den tidligere tennisstjerne til at betale urmageren 190.000 kr. for de to eksklusive Rolex-ure. Det drejer sig om ure af modellen Dayton i hhv. hvidguld og stål.

- Siden er der jo løbet sags- og advokatomkostninger på, så med renter skylder Fetterlein mig nu omkring 30.000 euro (225.000 kr.). Han har lovet mig mange gange via sms at betale - senest for en uge siden - men pengene kommer aldrig. Så indtil videre føler jeg mig meget snydt, tilføjer urmager Frederik Nielsen.

I sin seneste henvendelse til Frederik Fetterlein så urmageren sig nødsaget til at faxe til eks-tennisstjernens forældre på Rungsted Kyst, da det ikke har været muligt for ham at få oplyst, hvortil Frederik Fetterlein er flyttet fra Monaco.

I faxen varsler urmageren, at hvis pengene ikke kommer, ser han sig nødsaget til at lade fogeden inddrive pengene - evt. med krav i Fetterleins kommende arv efter sin familie, hvis han ikke p.t. er i stand til at skaffe pengene.

Da sagen om Rolex-gælden for et par måneder siden blev offentlig kendt, forsøgte Fetterlein at slå det hen:

- Det er en helt latterlig sag om et lortebeløb. Jeg har sgu ikke gået så meget op i det, sagde Frederik Fetterlein ved årsskiftet til Se og Hør, hvor han også lovede at betale pengene.

Det er altså endnu ikke sket.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: