Nu går han konkurs

Fetterlein trækkes i retten til august

Frederik Fetterlein

Frederik Fetterlein har haft et enormt privatforbrug, men nu er det slut med det søde liv. Den tidligere tennisstjerne er sat under administration. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig) Se stort billede

Striden om Fetterleins to leasede Porscher er nu kørt så langt ud, at tennis-playboy'en næste måned er i overhængende fare for at blive erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten.

Det danske leasingfirma SAC Leasing har tidligere advaret Frederik Fetterlein om at de vil begære ham konkurs, fordi han ifølge dem ikke afdrager på sin gæld på mere end 400.000 kroner, som han skylder for to leasede Porscher.

Nu har firmaet hyret advokat Gorm Beck for endnu engang at forsøge at få hevet pengene op af lommerne på Fetterlein, der tidligere har indvilliget i at betale afdrag til SAC Leasing på 7.500 om måneden.

Denne afdragsordning er dog for længst røget i vasken, hvilket har sat firmaets tålmodighed på en hård prøve.

- Fetterlein har hverken overholdt mundtlige eller skriftlige aftaler om tilbagebetalingen. SAC Leasing er åbne overfor en løsning og vil blot have deres penge, men Fetterlein er ikke vendt tilbage med et løsningsforslag, siger advokat Gorm Beck - der fører sagen på vegne af SAC Leasing - til Ekstra Bladet.
Derfor har SAC Leasing sammen med advokat Gorm Beck nu besluttet sig for at forsøge at få Fetterlein erklæret konkurs, så de på den måde kan trække penge ud af boet.

Frederik Fetterlein har fået besked om at møde op i Sø- og Handelsretten i København den 16. august klokken 10.00. Her vil en dommer afgøre, om der er grundlag for at erklære Fetterlein personligt konkurs.

- Vi kan se i pressen, at Fetterlein siger, at han har en advokat, der fordeler penge til kreditorer, men hvorfor vi tilsyneladende ikke e ren del af denne aftale, forstår vi ikke. Derfor vil vi nu have sagen prøvet i retten, siger advokat Gorm Beck.

Den 40-årige jetsetter har tidligere fortalt, at gennem de seneste fem-syv år har tabt i omegnen af 20 millioner kroner på aktier og ejendomme.
På det seneste så det dog ud til at lysne for den økonomisk trængte playboy. Blandt andet har Fetterlein fortalt, at han har fået en særdeles lukrativ modelopgave af designerparret Dolce & Gabbana.

Men pengene lader åbenbart vente på sig, og i mellemtiden har kreditorerne nu for alvor mistet tålmodigheden.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: