Frederik Fetterlein har været professionel tennisspiller, kvinde-bedårer, millionær og konkurs. Når festen i dag gøres op, har han ødslet 25 mio. kr. væk.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Han har shoppet huse og hoteller som i et Matador-spil. Købt luksusludere til 3.500 kr. i timen og tændt cigarer med 500 euro-sedler. Og garneret eventyrene med kokain. Det her er historien om at øde 25 mio. kr. væk og skylde seks af slagsen i dag.

 - Jeg har altid syntes, at penge var rare at have, men ikke det vigtigste i livet. Men det var samtidig problemet. Havde penge været alt for mig, havde jeg været nærig, og så var det ikke endt så katastrofalt, siger Frederik Fetterlein til bt.dk

Det tidligere tennis-es ser tilbage på sit økonomiske cirkus i bogen 'Forført af livet', der udkommer mandag.

LÆS OGSÅ:

SE BILLEDERNE: Fetterleins mange smukke kvinder

I 1993 flytter han til skattelyet Monaco, og festerne bliver med årene mere og mere dekadente. Der købes champagne-flasker til 20.000 kr. stykket og tændes cigar med 500 euro-sedler. Pludselig har han 25 Rolex-ure i garderoben, og et årligt tøjbudget på en million.

Men efterhånden skal der både baner af kokain og luksusludere til 3.500 kr. i timen til at peppe en kedelig torsdag op, og så bliver det dyrt. Normalt betaler ’gutterne’, men det bliver også Fetterleins tur til at samle regningen op på de 200.000 kr., en aften koster.

- Folk omkring mig købte champagne for 400.000 kr., og selvom jeg kun brugte 20.000 kr., så var det stadig alt for meget. Min hustru Tereza holdt fast i mig og havde styr på business. Men da vi går fra hinanden, mister jeg fodfæstet, fortæller han.

LÆS OGSÅ:

LÆS OGSÅ:

Og den danske tennisdarling charmerer kvinder såvel som mænd. Med et ‘No problem, Mr. Fetterlein’ hæver banken hans kredit med 200.000 kr. over telefonen. Og han får sig selv anbefalet til det såkaldte AmEx Black-kreditkort, som godt nok kræver en årsindtjening på 1,3 mio. kr. og et månedsforbrug på 27.000 kr.

- I Monaco handler det meget om at spille ovenpå. Hvis du ikke tror på dig selv, så er du færdig. Man siger, lige børn leger bedst, og jeg har det bedst med de rige. Men det var farligt for mig, for jeg har slet ikke økonomi til at lege med.

Fetterlein er ellers god for millioner. Der er kun ét problem: Det er på papiret. Og da finanskrisen sætter ind, er alle hans aktier ikke det papir værd, de er skrevet på. Jo, så var der et problem til: Fetterlein havde ikke en krone i opsparing.

I 2010 får han rettens ord for, at han er på røven. Og en kurators papirer på, at han skylder 5,8 mio. kr. væk, og ikke ejer en klink.

LÆS OGSÅ:

- Jeg har vel nok smidt 25 mio. kr. væk på alle årene. Men jeg kan kun grine ad det i dag. Jeg får dårlig samvittighed over at have skuffet så mange mennesker.

Hvad synes du om, at Frederik Fetterlein kommer med så mange afsløringer om sig selv og sin familie? Er det modigt, eller går han over stregen? DELTAG I DEBATTEN HER'Forført af livet' er skrevet af Peter Bennett og udkommer på forlaget Bogkompagniet mandag.