Farvel Tom: Her kører flyttebilen væk med Katies ting

Det er knap en måned siden, at Katie Holmes rystede Missing Impossible-Tom, da hun meddelte, hun ville skilles.

I går satte Katie endnu en fed streg under, at forholdet mellem Tomkat er helt og aldeles færdigt. En stor flyttevogn blev nemlig spottet i parrets tidligere fælles hjem, et kæmpehus i millionærbydelen Bel Air i Los Angles.

Her blev Katies ejendele båret ud i en lind strøm fra hendes tidligere hjem. Meningen er, at hendes ejendele skal transporteres tværs over USA til hendes og parrets fælles datter, Suri, nye hjem i New York, en enorm lejlighed den fashionable bydel, Chelsea. I samme bydel har Katie Holmes skrevet datteren ind i en katolsk skole, som blandt andet popsangeren Lady Gaga har gået i. Suri er nemlig fyldt seks år og har dermed første skoledag i september.

LÆS OGSÅ:Ny stil efter bruddet: Her er den nye Katie

LÆS OGSÅ:Sådan 'snød' Katie Tom Cruise

Flyttevognen har også sat gang i spekulationerne om, at Katie allerede er kommet videre i sit nye liv som singlemor. Aftalen ved Tomkats skilsmisse var nemlig, at Suri, skulle bo hos Katie. Og at hun skulle se sin far så ofte, det er muligt.

Det er ikke kommet frem, hvad der var den virkelig årsag til parrets skilsmisse, som i øvrigt blev gennemført meget diskret og helt uden at komme til offentlighedens kendskab. Men vedholdende rygter siger, at det især var Tom Cruises meget tætte forhold til Scientology Kirken, som bærer hovedparten af årsagen.

Katie Holmes skulle efter sigende være skrækslagen for frikirkens jerngreb i Tom Cruise. Ligesom hun heller ikke ville høre tale om, at Suri skulle gå i Scientology Kirkens særlige skole. Hendes frygt blev yderligere forstærket ved, at Tom Cruise og Nicole Kidmanns to fælles adoptivbørn næsten ikke så noget til deres mor efter skilsmissen mellem Kidmann og Cruise i 2000. Angiveligt fordi Tom Cruise og Scientology Kirken påvirkede dem til at trække sig væk fra Nicole Kidmann.

LÆS OGSÅ:Hårde skilsmissedage - så tynd er Katie nu

LÆS OGSÅ:Sådan planlagde Katie Holmes bruddet med Tom Cruise

Men eftersom Katie fik sin vilje og har den fulde forældremyndighed over Suri, skulle hun dermed have afværget en lignende skæbne for Suri.

Meget tyder også på, at mor og datter nyder livet i The big Apple. De bliver ofte set besøge et af millionbyens mange museer, restauranter eller zoologisk have.

Og snart kan mor og datter sætte deres ejendele fra Bel Air-hjemmet på plads i Chelsea lejligheden.

Billedtekst: Her ses flyttevognen, da den hentede Katie Holmes ejendele fra Tom Cruises kæmpevilla i Bel Air i Los Angles. Foto:

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her