Det korngule bundesligahår var væk. Puch Maxien parkeret. Og enhver lighed med Snaves godmodige bonderøv Polle var forsvundet, da skuespilleren Jens Andersen stod på Imperials store scene i søndags.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Halleluja! Tak for helvede, råbte Jens Andersen og havde sin nye scoring, Bodil, i et fast greb. Kronen på den 38-årige skuespillers karriere. Bifald for hans intense birolle i Ole Bornedals film 'Fri os fra det onde'. Og kulminationen på Jens Andersens rejse fra folkekær landsbytosse, til trucker med hang til at slå på tæven. - Jeg er rigtig, rigtig glad. Jeg gav alt, hvad jeg havde i mig, til rollen. Og Bodil er da en kæmpe anerkendelse, et visitkort jeg har lagt ud, men der er mange andre faktorer, der spiller ind i mit liv.

Havregryn og tandpasta

- Lige før var jeg nede at hente min datter i børnehave og købe to poser havregryn og en tube tandpasta, og det er jo også min virkelighed, lyder det jordnært fra stjernen dagen derpå. Tilbage i hverdagen, hvor champagnebrus og rygklappere er skiftet ud med det konstante – familien, der bl.a tæller fire børn, og oneman-showet, som Andersen er ved at finpudse. Han hverken hviler på laurbærrene eller venter ved telefonen. For siden den folkelige debut som sms-charmøren Polle i 2001, har Jens arbejdet hårdt og ihærdigt for drømmen – og oftest på de skrå brædder.

Kærlig hed til faget

- Jeg elsker det, jeg laver. Og det er kærligheden til faget, der driver værket. Når man står og skal spille børneteater i en iskold gymnastiksal klokken 9 om morgenen, og måske hellere vil være et andet sted. Til efteråret indtager Andersen landet med sit nye show. Historien om en mand, der leger ånden i glasset, og pludselig bliver et medie, der kanaliserer afdøde sjæle. Lille Polle fra Snave, genopstår han fra det hinsides? - Jeg elsker Polles barnlighed, åbenhed og naivitet, men Polle er en del af min fortid nu. Jeg er blevet voksen.