Vi kendte hende som kvinden med det store smil. Hende man følte kunne omfavne alt og alle. Og stadig have overskud til at hjælpe lidt mere.
Livsglad, syngende og kærlig. Men hverken opvæksten eller livet i ægteskabet var en dans på roser for Etta Cameron. Det skrev hun i sin biografi fra 2007 'Hun gav smerten vinger'.
Etta Cameron døde torsdag eftermiddag i sønnens hjem efter kortvarig sygdom. Og hun døde efter et liv med hårde prøvelser. 70 år gammel.
Allerede som 11-årig mistede hun sin mor. Som barn blev hun tæsket af en voldelig far. Som 24-årig flyttede hun så ind i sit første voldelige ægteskab. Det holdt seks år.
To ægteskaber mere med samme problemer påvirkede også børnene.
- Jeg tror ikke, jeg kunne have gjort tingene anderledes. Men jeg tror desværre, at begge mine børn lider under de ting, som de oplevede, da de var små, skrev hun i biografien.
Og det var en frygt hun tog med sig hele vejen til det sidste. Det fortæller hendes søn Steven Cameron i dagens udgave af B.T.
- Vi beroligede hende, og jeg tror, hun var glad for at tilbringe sin sidste tid hos os, siger han til B.T.
Køb B.T. Lørdag og læs meget mere om Etta Camerons liv:
- Blev forsonet med datteren Debbie inden døden
- Forsvandt i fem år i DDR uden kontakt til børnene
- De kendtes sidste ord til en stjerne

























