Det er nu et år siden, at den legendariske fodboldspiller Harald Nielsen døde. I 1960’erne fik han kælenavnet ’Guld-Harald’. Det skriver Billede Bladet.

Han var gift med Rudi Nielsen, som var kendt for 'Far til Fire'-filmene i rollen som Mie. Faktisk blev parret forelskede i hinanden under optagelserne til ’Far til Fire med fuld musik’, som Harald også medvirkede i. De blev hurtigt 1960’ernes svar på det tidligere kendispar Lord Niklas Bendtner og klatretøsen Julie Zangenberg.

Den 72-årige Rudi Nielsen har på årsdagen for sin mands død samlet familien for at ære Guld-Harald. Her vil de mindes de gode stunder med Harald.

Rudi Nielsen i dag.
Rudi Nielsen i dag. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

Selvom Rudis mand er borte, så er hun meget taknemmelig for, at have en stor vennekreds og familie, som hun elsker at bruge sin tid med.

»Alle er så søde og rare, og det går godt. Selvfølgelig savner jeg Harald hver dag, men sådan er livet også. Vi havde rigtig mange dejlige år sammen, og det er det, man skal tænke på. Hvor privilegerede, vi har været,« siger Rudi Nielsen til Billede Bladet.

Harald Nielsen døde den 11. august 2015 efter et langt sygdomsforløb. Han blev 73 år.