Foto: Erik Refner

Frigørelsens frontfigur, Suzanne Brøgger, har med sine bøger og fremtræden inspireret og provokeret mange. Den snart 70-årige forfatters bøger læses igen i dag med stor interesse. Det er en kvinde med mod, udstråling og udpræget skønhedssans, som tirsdag fylder 70 år.

Hun var den erotiske frigørelses frontfigur i 1970erne. Ja, hun er ligefrem blevet kaldt frigørelsens galionsfigur. Suzanne Brøgger kan i dag se tilbage på et betydningsfuldt forfatterskab, hvoraf flere af bøgerne læses og genlæses af mange kvinder.

Der er opstået en bølge af interesse for Suzanne Brøggers liv og værker i kølvandet på Louise Zeuthens fine ’Krukke – En biografi om Suzanne Brøgger’, som udkom for nylig. Nogle taler endda om en ’Brøgger-mani’.

Suzanne Brøgger har forstået at iscenesætte sig selv. Hendes sensuelle og uhyre æstetisk bevidste, personlige fremtræden har inspireret mange kvinder og irriteret andre, for hvem hun har været for meget. Måske stikker en lille misundelse sit ansigt frem her. For Suzanne Brøgger har ikke holdt sig tilbage i sin eksperimenterende livsførelse. Hun har oftere end de fleste ladet lysten styre.

Genlæser man i dag hendes bøger fra 1970erne, 80erne og 90erne, er det en både levende og kraftfuld oplevelse, krydret med en pæn portion humor. Man fornemmer, at det er en forfatter, for hvem det erotiske og skriften er tæt vævet sammen. Hun har tiltrukket sig opmærksomhed med sin langlemmede skønhed og har haft mod til at sige tingene ligeud. Ofte med provokerende udmeldinger og gennemslagskraft i kampen for at frigøre lysten og kærligheden. Hun har sat spørgsmålstegn ved den traditionelle måde at opfatte identitet på.

Suzanne Brøgger trådte for alvor ind på scenen med ’Fri os fra kærligheden’ i 1973 – en tid, hvor frigørelsesbevægelser rejste sig, og grænseoverskridelse var et nøgleord. Af Louise Zeuthens glimrende Brøgger-biografi, med grundlag i dagbøger og et hav af breve, udvekslet mellem den unge Suzanne og den 15 år ældre franske diplomat, Philippe Baude, der brugte hende som spydspids for sine filosofiske tanker om den erotiske frigørelse, fremstår der et nuanceret billede af den unge Suzanne Brøggers indre sårbarhed, præget af det omsorgssvigt, hun oplevede, bl.a. på grund af morens psykiske sygdom.

Splittet

Philippe Baude var afgørende for den unge kvindes udvikling og stærkt medvirkende til at gøre den langbenede Suzanne til forfatter. Han rådede hende til at bruge det selvbiografiske som trampolin. Den unge Suzanne Brøgger var ofte mere splittet end selvsikker, og der var en til tider smertefuld modsætning mellem det skønne og pirrende maleri, Suzanne Brøgger fremstod som, og hendes indre jeg.

Biografien, med de mange både flatterende, intimt afslørende og pirrende billeder af den unge skønhed, peger på, at Suzanne Brøgger skulle indfri ’familiens intellektuelle ambitioner og fortrængte seksuelle længsler (…) erobre verden og kaste ære over sin familie – både som kunstner og som en femme fatale’. Biografien drejer sig kun om de første 40 år i Suzanne Brøggers liv, men det var, ifølge Brøggers eget udsagn, her, det hele skete.

Set i dag er Suzanne Brøgger en forfatter, hvis værker har haft stor virkning på mange læsere. Hun har selv set det som en absolut nødvendighed at skrive. Det har været som en del af åndedrættet, en nydelsesfuld, men også ensom handling. Hendes glæde ved at fortælle mærker man klart i bøgerne ’Creme fraiche’ fra 1978, inspireret af Henry Miller, der rådede hende til at skrive i én strøm og om hendes eget liv, og slægtssagaen, ’Jadekatten’ fra 1997.

Karakteristisk har hun ikke holdt sig inden for rammerne af de gængse genrer. Den levende og grænsesprængende selvbiografiske føljeton ’Creme fraiche’ er hendes egentlige gennembrud og den bog, forfatteren selv er mest tilfreds med. Det er en meget dynamisk og fanden-i-voldsk fortællestil, vi møder her, og man stifter bekendtskab med hendes ’appetit efter det ukendte’. Hendes grænseoverskridende holdning og oprør mod den fastlåste kvinderolle gør indtryk.

Lagde krop til

Man kunne ligeledes se holdningen i ’Kærlighedens veje og vildveje’ fra 1975, hvor en af udmeldingerne står særligt skarpt: ’Jeg vil ikke leve inden for det patriarkalske, firkantede rum./ Jeg vil ikke leve i den patriarkalske lineære tid. / Jeg vil have hele jorden under mine fødder (...)’.

Suzanne Brøgger slog sit navn fast som provokerende selvbiografisk forfatter, gjorde oprør mod al konvention og har uforudsigeligheden som kendetegn. Hun har med sin sensuelle fremtoning og ublufærdige beskrivelser fascineret mange mænd, herunder forfattere, litterater og kulturskribenter, der har spærret øjnene op.

Klaus Rifbjerg skrev i sin tid om ’Fri os fra kærligheden’: ’I disse år, hvor kønsrollerne på en ny og befriende måde er til debat, er det meget stimulerende at møde en forfatterinde som Suzanne Brøgger, der ikke blot påtager sig at forsvare og forklare en ny kvindeopfattelse, men er villig til – på flere måder – at lægge krop til’.

Rifbjerg har udtrykt sin begejstring for Suzanne Brøggers sans for at bekæmpe den ’konventionelle stivnakkethed’. Sammenkædningen af det erotiske og skriften har været gennemgående. I hendes bog, ’Sløret’ fra 2008, sættes det erotiske og den skabende evne meget højt. Heri hedder det, at det er i det erotiske, at mennesker lader maskerne falde. Som Suzanne Brøgger har formuleret det: ’Hvad er det, der er så skummelt ved privatlivet, at det ikke må komme ud?’

For Suzanne Brøgger er det en livsnødvendighed at skrive. Hun er aktuel med bogen ’SZ’, der udkommer på hendes fødselsdag. Suzanne Brøgger er en kvinde, som har ønsket og også haft mulighed for at bruge både krop og ånd, skønhedssans og stridslyst, og hun er en forfatter med sans for det overraskende. Så mon ikke hun har planer om nye overraskelsesangreb. Det kan vi håbe på.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook