Den tidligere Superliga-træner og nuværende TV-kommentator fortæller i sin nye bog ’Tilgiv mig’ om, hvordan en sexafhængighed både ødelagde ægteskabet med hustruen Rikke og samtidig jobbet i fodboldklubben AGF.

På torsdag udkommer Erik Ramussens nye bog 'Tilgiv mig', hvor han skriver om den sexafhængighed, der i har præget ham i 30 år og haft store konsekvenser privat og arbejdsmæssigt.- Det var, som om min hjerne og mit hjerte ikke fungerede sammen. At min krop blot var et hylster, der forfulgte seksualiteten og først stoppede efter udløsningen, skriver Erik Rasmussen i sin nye bog ’Tilgiv mig’.

I 2009 blev han konfronteret af hustruen Rikke, der i længere tid havde flugt hans adfærd. Alligevel fastholdt han sin uskyld.

- Men inderst inde ved jeg, at jeg har levet som en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. At jeg har levet et grotesk dobbeltliv, hvor jeg på den ene side har opført mig som den betænksomme og kærlige far og ægtemand og på den anden side hæmningsløst forfulgt mine drifter, skriver Erik Rasmussen

Læs mere om Erik Rasmussens sexafhængighed i dagens udgave af B.T.:

- Jagtede elskerinder i udlandet

- 5 års dobbeltliv

- Afsløret af mobilen