I dag står de som humorens svar på The Beatles, men det etablerede England afskyede Monty Python, fordi de satte spørgsmålstegn ved det hele, siger ’Spamalot’-bagmanden Eric Idle i et eksklusivt interview med BT
Eric Idle spiller på guitar og synger lidt for sig selv, da vi kommer ind på hotelværelset.
Den 73-årige komiker er i København, på Nimb i Tivoli, fordi han skal møde holdet bag Tivolis opsætning af hans musical ’Spamalot’, der er baseret på Monty Pythons banebrydende filmklassiker ’Monty Python og de skøre riddere’.
»Guitaren reddede mit liv,« siger Eric Idle og lægger den væk for at tale:
»Måske kunne jeg godt leve uden en kone, men ikke uden min guitar,« ler manden, der har fået millioner til at grine, siden han dukkede op som en del af ’Monty Pythons Flying Circus’ i 1969.
»Og jeg har været sammen med min hustru i 40 år, så det siger noget, ikke?«, smiler Idle, der beklager, at han ikke vil give hånd.
»Jeg har ligget på langs i tre uger med en helvedes influenza, og jeg vil ikke risikere at smitte nogen. Det er en virus, jeg har fået i USA, hvor jeg bor.«
Han holder en kort pause, så dukker det skælmske blik op i hans øjne:
»Den værste virus kommer fra USA for tiden, hvis du forstår, hvad jeg mener,« siger han og blinker, så man uvægerligt kommer til at tænke på hans verdensberømte sketch ’Nudge, nudge’ – dén med den pågående unge mand på pubben, der på den mest påtrængende måde insinuerer de vildeste ting om en anden pubgæsts hustru og deres sexliv.
Virussen fra USA er selvfølgelig Donald Trump, der på en måde står for alt det Idle har gjort oprør mod, siden han var 12 år og gik på kostskole: Opblæst selvhøjtidelighed, den stive engelske overlæbe, autoriteter, religion og disciplin som undertrykkelses-instrument.
»Den kostskole jeg gik på var nærmest en slags børnehjem. Vi blev udsat for groft mobberi, fik bank (af de større elever, red.), og blev mishandlet med spanskrør og pisk af lærerne. Det var ret råt. Så for at overleve skabte jeg min egen flugtvej, og brugte musikken til at komme åndeligt væk. Da Elvis dukkede op, var han med til at redde os med sin musik.«
Det er tydeligt, at skoletiden har præget den 73-årige mands liv og haft en afgørende betydning for hans karriere i Monty Python, der brød igennem med sin banebrydende crazy-komik som en del af de sene 60’eres ungdomsoprør, og som stadig i dag står som inspirator for enhver komiker og humorist.
Komikkens Beatles
På den måde har Monty Python samme status i deres del af showbiz, som The Beatles har for moderne popmusik:
»Vi er fra den samme generation som Beatles, født under den frygtelige Anden Verdenskrig, og var børn i det rædselsfulde årti 50’erne, hvor alt var sort/hvid stilstand.
Men hele den generation skabte en vidunderlig renæssance i 60’erne. Pludselig var der nye malere, designere, musikere, fotografer, digtere. The Beatles, The Stones og The Who kom fra kunst-gymnasierne og besluttede sig for at blive entertainere, og vi blev komikerne i den generation.«
»The Beatles ændrede kulturen fuldstændigt, pludselig havde vi vores egen kultur. På universitetet gik vi i læderjakker, vi spurtede ud for at købe den næste Beatles-single og talte om, hvem der var vores favorit-beatle. Alt ændrede sig. Den måde vi så ud på, den måde vi klædte os på, og den måde vi tænkte på. Det var en befrielse,« siger Eric Idle, der understreger, at selvom Monty Python fik folk til at slå sig på lårene af grin, var humoren skabt ud af en helt anden følelse:
»Der var faktisk en hel del vrede i Monty Python. Over vores forældre, lærerne, dommerne, militæret, autoriteterne. Vi gjorde jo grin med alt det,« siger Eric Idle, der også fortæller, at de banebrydende komikere ikke blev budt velkommen med bragende klapsalver:
»Man skal heller ikke glemme, at Monty Python var hadet i begyndelsen. Den pæne britiske middelklasse hadede os. Vi opførte os rædselsfuldt, og det, vi sagde, var forfærdeligt, fordi vi gjorde nar ad deres værdier og alt det, de troede på. Vi var kommet ud af den forfærdelige krig, og det, vores generation gjorde oprør mod, var nøjagtigt det, der havde ført til den krig: At man havde gjort, hvad der blev sagt. Det var det, vi reagerede imod.«
Eric Idle holder en pause og begynder at grine, selvom det, han siger, er gravalvorligt.
»I dag er vi i en situation, der minder en del om dengang før Anden Verdenskrig. Diktatorerne vender tilbage, og det kan lade sig gøre, fordi folk har glemt, hvad der skete under Anden Verdenskrig. At Europa var totalt domineret af nazisterne. Bombardementerne om natten, krigen og terroren, der spredte sig til andre lande. Folk tror ikke, at det kan ske igen. Men at sætte en gal mand som Trump i spidsen for et stort, magtfuldt land er virkelig farligt for verdensfreden, og det er skræmmende for vores børn,« siger Eric Idle.
Komedie er som en plov
»Jeg har altid haft det sådan, at komikkens rolle skal være som den lille dreng i ’Kejserens nye klæder’, der siger, at magthaverne ikke har noget tøj på. Så griner alle, og hvis der er noget, magthaverne hader, så er det at blive til grin.
Komedie er som en plov, der kan vende det hele. Du sætter ploven ned og ser, hvad der kommer op af jorden. Så alt må finde sig i at blive til grin. Jeg tror på, at det er sundt hele tiden at stille spørgsmålet: ’Er det egentlig ikke ret tosset, det vi har gang i?’
Jeg blev så rørt, da det engelske landshold slog Tyskland, og de tyske fans rejste sig op og sang ’Always Look on the Bright Side of Life’ – på engelsk. Tak, for det, venner. Det er sgu fantastisk. Den selvironi er jo helt vidunderlig. Folk, der ikke kan le ad sig selv, er en slags monstre. De ser sig selv som alt for vigtige til at blive grinet ad. Men vi er fejlbarlige og fanget i fysiske kroppe, som svigter os hele tiden. Vi prutter, bliver syge, bliver fulde, falder en gang imellem. Vi bliver gamle. Og vi skal dø. ’The Last Laugh is on You’, som sangen siger. Humor og latter minder os om vores dødelighed, vores fysik, og om alle vores fejl og mangler. Og det tror jeg faktisk er ret sundt.«
’Spamalot - The Musical’ er skrevet af Eric Idle med musik af John Du Prez, og kan opleves i Tivolis Koncertsal indtil 30. april.
