Jennifer Grey blev inspireret af sine gamle dansepartner til at stille op i 'Vild med dans'

De var hottere end hotte sammen som Baby og Johnny, da 'Dirty Dancing' gik sin sejrsgang verden over tilbage i 1987.

Og i dag - 23 år senere og tilmed nærmest på dansepartnerens et års dødsdag - står Jennifer Grey atter på dansegulvet. Med opbakning fra Patrick Swayze's enke.

- Jeg kan mærke hendes støtte. Hun siger, at hun står 100% bag mig og er stolt af mig, siger Jennifer 'Babe' Grey til Access Hollywood.

Jennifer Grey har nemlig valgt at stille op i den amerikanske udgave af 'Vild med dans', 'Dancing With the Stars'. Efter inspiration fra Patrick Swayze.

- Jeg har levet mit liv meget anderledes end Patrick. Og lige nu - især efter han gik bort, efter min egen kamp mod kræft - har jeg haft den tanke, at hvis jeg ikke gør det nu, hvornår skal jeg så? siger Jennifer Grey, som har rundet de 50.

- Patrick er et af de mest frygtløse mennesker, jeg har kendt. Han omfavnede livet og holdt sig ikke tilbage for noget, siger hun videre.

Og det har inspireret hende til ikke længere at leve i sin egen skygge. Så i næste uge går hun på dansegulvet for første gang. Med støtte fra Niemi Swayze.

- Hun har skrevet og ønsket mig al mulig held og lykke.