1976 blev jeg kåret til ’Årets skærmtrold’ af Se og Hør. Jeg var på TV-Avisen, netop da den gik fra sort/hvid til farve. Dengang hvilede hele nationens øjne på TV-Avisen. Vejen til at blive journalist var for mig lidt anderledes: Efter gymnasiet blev jeg jurist, så aftjente jeg værnepligt i Bornholms Værn, hvor jeg fungerede som auditør – dvs. militær anklager. Siden var jeg diplomat på en udepost i Bruxelles, og da der skulle være folkeafstemning om EF, søgte jeg et job om at blive korrespondent for Statsradiofonien. Journalisterne hylede og skreg, fordi jeg ikke var medlem af Journalistforbundet. I 1976 blev jeg kaldt til TV-Byen fordi udsendelsen skulle være i farver. Der var jeg så studievært sammen med Steen Bostrup, Birgit Meisterog Flemming Madsen


Pjækkede et par timer

 

Pigerne i vores klasse så farlige ud, så dem var vi ikke interesserede i. Vi drenge gik efter dem på Ingrid Jespersens Skole, for det var en ren pigeskole – de var lige så sultne som os. Jeg spillede fodbold i AB hver dag, men begyndte ofte dagen med at pjække et par timer, for jeg kunne ikke komme ud af sengen før kl. 10. Men jeg var alligevel den eneste, der fik ug i mundtligt dansk ved studentereksamen.

Fodbold og piger

 

Jeg gik på Østre Borgerdyd Skole. Her på billedet gik jeg i fjerde mellem, på vej til 1. g, og vi drikker bajere om natten på en lejrskole i Slagslunde i 1954. Mit liv dengang handlede om fodbold og piger, skolen gled noget i baggrunden.

Far vejede kornet

 

Jeg voksede op i Svendborg. Min far var vejer i Fyns Foderstofandel og stod for at veje alt det korn, der kom ind fra øerne, og som skulle videre ud i verden. Senere blev han kongelig vejer og måler, og det var en stor historie i vores by. Min mor var som de andre hjemmegående. I klassen var jeg den kvikke elev og havde en pæn håndskrift, så jeg blev kaldt ’skriveministeren’, fordi min farfars bror dengang var justitsminister. Det var noget, der betød noget i en lille by som Svendborg. Jeg er den mindste på billedet.

Lærte at slås

 

Jeg var lige flyttet fra Svendborg til København og talte klingende fynsk med ’kaff’ og ’fobol’. På billedet står jeg på Rådhuspladsen, ti år gammel. Jeg kom til at bo ved Kgs. Nytorv, og dengang var der slumkvarterer lige rundt om hjørnet, med stor fattigdom og store økonomiske forskelle. Men én ting kunne de andre i min nye klasse enes om, og det var, at denne her skide fynbo, han skulle ha’ nogle tæsk. Jeg syntes, det var så uretfærdigt, at de blev ved med at give mig tæsk, så jeg lærte mig selv at slås – som en hund der bliver smidt ud i vandet lærer at svømme. I stedet for at være én mod 28, bankede jeg dem én ad gangen. Jeg lærte også at være ham, der stod i spidsen for mobningen og gik forrest, når der skulle slås.

Putte fra Svendborg

 

Her var jeg til automobilhandlerens datter Puttes (t.v.) konfirmation, og var taget fra København til Svendborg for at være med. Jeg blev også selv konfirmeret, det foregik i Holmens Kirke. Det samme sted blev jeg også gift med Marianne. Hende havde jeg lært at kende få hundrede meter fra kirken, faktisk på ’Laurits Betjent’. Til min egen konfirmation fik jeg et stort, massivt sølvetui til cigaretter.

Skorpion og svin

 

Jeg spiste en skorpion i Beijing i 1996. Fritterede skorpioner smager som flæskesvær. Nogle synes, jeg er et dumt svin, og andre elsker mig, men jeg er jo galvaniseret efterhånden efter 15 år i Folketinget og som forsvarsadvokat. Jeg får et hav af henvendelser hver dag fra folk, der gerne vil have min hjælp. F.eks.: ’Jeg synes, du altid har været et dumt svin, men nu hvor min søn er kommet i knibe, så håber jeg, du vil hjælpe.’ Den kom fra en politimand i Jylland.

Startede seksdagesløb

 

Her er jeg med min datter Charlotte til seksdagesløb, da jeg var derude for at åbne løbet ved at cykle nogle runder.