Youtube-fænomenet Chili Klaus' fans største ønske, har længe været, at den tidligere elitesoldat BS Christiansen skal stille op og spise en stærk chili med Chili-Klaus.

Men det kommer på ingen måde til at ske, afslørede BS Christiansen i går, da de to machomænd, Chili-Klaus og BS Christiansen, var mødt op til TV2-årskavalkade, TV2 013, i Operaen i går aftes.

- Jeg syntes, det er så latterligt. Jeg forstår ikke, hvorfor man skal stille sig op på TV og opføre sig som et fjols. Hvad bliver det næste så, skal man så til at drikke Terpentin, spørger en hidsig BS Christiansen og opfordrer de unge til at opføre sig ordentligt og dannet i stedet for at forsøge at blive kendte på at gøre sindssyge ting på TV. 

Chili Klaus valgte kort efter at reagere på BS' udfald mod ham.

- Synes du selv, du er ordentlig og dannet i dine udfald mod mig, skriver han på sin Facebook-profil, der har mere end 170.000 likes.

Han skriver i samme status opdatering, at de to har haft en mailkorrespondance, hvor BS høfligt afviser at være med i chili-stuntet.

- Jeg har godt hørt om dine chili-smagninger, hvilket er en sjov og pudsig ide. Jeg har ikke umiddelbart tid til at deltage, men vil ønske dig al mulig held og lykke. Det er stærkt gået, skrev BS Christiansen.

Hertil svarede Chili-Klaus, at det var helt i orden.

- Tak for din venlige tilbagemelding. Fuld forståelse herfra og alt det bedste!


Men efter gårsdagens episode er den høflige tone fortid. Chili-Klaus skriver i sin opdatering på Facebook, at BS Christiansen ikke engang ville hilse på ham til TV2 013, som blev optaget i Operaen tirsdag aften.

- Vi mødtes i operaen i går, jeg nikkede pænt, men dit blik undgik mit? Det slog mig kort, men jeg slog det alligevel hen, da vi jo overhovedet ikke kender hinanden. Helt fair - du havde fået øje på Tom Kristensen, ham ville jeg selv vælge at fokusere på - 9 sejre på i Le Mans - incredible!
Men jeg tog fejl BS - du vidste udmærket, hvem jeg var, selvom vores eneste kontakt har være 2 mails, som vi begge har besvaret så høfligt, som det overhovedet er muligt, skriver han og henviser til de to mails, de har udvekslet.

Se hele svaret fra Chili Klaus her