Gallapremiere tirsdag aften d. 19. januar 2016 i Grand biografen på filmen The Revenant. Her ankommer Oliver Bjerregaard med Nikita Klæstrup, som nu har bekræftet deres forhold til hinanden.
Gallapremiere tirsdag aften d. 19. januar 2016 i Grand biografen på filmen The Revenant. Her ankommer Oliver Bjerregaard med Nikita Klæstrup, som nu har bekræftet deres forhold til hinanden. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Tv-vært og model Oliver Bjerrehuus og politikeren Nikita Klæstrup formåede at  tiltrække sig lige lidt mere opmærksomhed end alle de andre kendisser, da de ankom sammen til tirsdagens premiere på filmen The Revenant.

Parret, der mødte op til den røde løber på en rød Christiania-cykel med Nikita Klæstrup i laden og Oliver Bjerrehuus på pedalerne, gjorde det dog klart, at de ikke var kærester.

»Vi er her bare som venner. Vi har været ude og spise sammen, og så tænkte vi bare, at vi også ville tage herover,« fortalte Oliver Bjerrehuus.

Western-filmen The Revenant med Leonardo DiCaprio i hovedrollen er nomineret til 12 Oscars, bl.a. for Bedste Film, Bedste Instruktør og Bedste Mandlige Skuespiller.

Leonardo DiCaprio har været Oscar-nomineret fem gange, men har aldrig formået at modtage en af de prestigefyldte statuetter.

»Han er godt selskab«

Nikita Klæstrup bekræftede, at hun og Oliver Bjerrehuus ikke dannede par, men at hun trods alt nød at være sammen med ham. Hun nævnte heller intet om, at spisningen de havde nydt sammen forud for filmen, skulle have været en date.

»Jeg er her med Oliver, fordi vi er rigtig gode venner, og jeg synes, han er rigtig godt selskab. Og skal man ind at se en god film, så synes jeg, at det er bedst at gøre i godt selskab,« sagde hun.

Det var dog noget nær nøjagtig det samme, hun sagde til BT i august 2015, da hun bekræftede, at hun datede komikeren Lasse Rimmer:

»Jeg er bare begyndt at date Lasse Rimmer. Vi har været ude et par gange, og jeg synes, han er godt selskab,« sagde hun, og nævnte i samme omgang, at hun ikke så en aldersforskel på mere end 20 år, som nogen hindring for at danne par.

Med Nikita Klæstrups alder på 21 år og Oliver Bjerrehuus' på 40, kunne det så syne til, der ikke skulle stå noget i vejen for, de to skulle kunne finde sammen.

Oliver Bjerrehuus gik fra sin kæreste, som han også tidligere har været gift med, modellen Gunnvør Dalsgaard, i starten af januar 2016.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook