Foto: Simon Skipper

Danmarks mest kendte sexolog skal skilles. Joan Ørting og Carsten Islington sendte i går deres skilsmissepapirer af sted. Bruddet har flere årsager, men der er ingen tredjepart involveret. Det understreger de begge.

I 15 år har Joan Ørting og Carsten Islington været gift og har haft et for mange anderledes parforhold. Men nu er det slut.

»Jeg har her til morgen sendt skilsmissepapirerne ind,« fortæller Carsten Islington til BT.

Han lægger ikke skjul på, at selv om kærligheden mellem ham og Joan Ørting stadig er intakt, så ville han i en alder af 62 år også ud at prøve sig selv og sit liv af.

Joan

»Jeg kan ikke længere hjælpe Joan i sin karriere. Hun er kommet så langt, hun kan. Nu er det min tur. Jeg vil være fri, og jeg vil ud og give den gas.

Det indebærer, at vi går fra hinanden. Vores ægteskab har jo altid været præget af stor frihed fra begge sider. Det er også derfor, Joan har kunnet skabe den store karriere, hun har,« siger Carsten Islington.

Friheden i deres ægteskab indebar også, at de hver især havde lov til at dyrke en anden partner udenfor ægteskabet. Det gjorde Joan Ørting for en håndfuld år siden, hvor hun havde et åbenlyst forhold til en anden mand, med Carsten Islingtons velsignelse. Og selv om der ikke er en tredje person involveret i bruddet, så lægger Joan Ørting ikke skjul på, at hun har fyldt i store dele af sit og Carsten Islingtons ægteskab.

En fantastisk støtte

»Carsten har bakket meget op om mit liv i mange år. Han har været fantastisk til at støtte mig. Men nu er han kommet til et sted i sit liv, hvor det skal handle om ham,« siger Joan Ørting til BT.

Joan Ørting

Bruddet mellem de to kommer som en stor overraskelse, da deres ægteskab har overlevet blandt andet Joan Ørtings affære. Ligesom han også indvilligede i at opfylde Joan Ørtings mangeårige drøm om at bo på landet, omgivet af høns og katte.

»Jeg forstår godt, at han har lyst til, at der skal ske noget nyt for ham. Vi har været fra hinanden i et par måneder, og Carsten er flyttet ind i en lille lejlighed i indre København,« fortæller Joan Ørting.

»Vi bliver ikke skilt, fordi vi skal ud at møde nye. For der er stadig en stærk kærlighed mellem os. Men Carsten gider ikke længere være gårdmand Bjørn på Langeland,« siger Joan Ørting.

Derfor beholder hun det nedlagte bondehus på Langeland samt Villa Wilder på Christianshavn i København, hvor hun driver sin virksomhed som sexolog, parterapeut, kognitiv terapi og meditation. Mens han fortæller til BT, at han nu skal i gang med at lave sandtegninger efter H.C. Andersens eventyr i samarbejde med et orkester.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook