DR 2-værten Martin Breum, der siden 2003 har været fast inventar på tv-stationens nyhedsprogram Deadline, sagde i går sit job op. Breum vil i stedet dedikere sig sin store passion, nemlig at lave dokumentarfilm og skrive bøger om forholdet mellem Danmark og Grønland. Journalisten synes selv, det er både 'tosset' og 'vemodigt', at han nu siger farvel til 'landets bedste tv-program':

- Jeg har i 10 år haft det bedste journalistjob, man kan ønske sig. Det er et fantastisk privilegium at få lov til at træde ind i folks stuer og fortælle dem noget nyt og vigtigt, hver gang man går på arbejde, siger den 54-årige Martin Breum. 

Han har sideløbende med sit job som journalist på Deadline og DR Udland beskæftiget sig med netop Grønland og Arktis. Han har bl.a. skrevet bogen 'Når isen forsvinder - Danmark som stormagt i Arktis, Grønlands rigdomme og kampen om Nordpolen', der vandt fagbogsprisen 2013. Nu hvor han har sagt sit faste job op, vil han få tid til at hellige sig sin interesse 100 pct. Planen er for eksempel lave at lave seks dokumentarfilm om rigsfællesskabet. 

- Jeg har hele tiden haft en række projekter - alt sammen i min fritid. Og det blev lidt meget til sidst. Jeg håber også, at jeg kan få lidt mere tid sammen med min familie om aftenen, siger Martin Breum, der er gift og har to børn på hhv. 19 og 27 år. 

DR værten stopper officielt d. 1 maj.