Den 1. april er det 90 år siden, DR blev grundlagt under navnet Statsradiofonien. I den anledning inviterede BT 10 DR-legender til et brag af en 90 års fødselsdagsfest. Her blev fortalt sjove anekdoter og afsløret pinlige bommerter.

80-årige Mogens Vemmer arbejde i DR fra 1953 til 2000 - de sidste 32 år som leder af børne- og ungdomsafdelingen. Han afslørede under middagen, at han i sine unge dage nød godt blandt kvinderne af at være på i radioen.
Han opfordrede kvinder, som han mødte i byen, til at komme forbi Radiohuset, når de hørte hans stemme live i radioen. Det gik for det meste godt, men en dag havde to kvinder fået den samme ide.

Det blev noget af en udfordring for Mogens Vemmer at holde styr på de to unge damer, og det fik samtidig konsekvenser på arbejdet, der var tæt på at give ham en fyrreseddel.

I tv-klippet kan du høre, hvordan Mogens Vemmer klarede udfordringen med damerne og jobbet.

90 års fødselsdagsfesten fandt sted i Berlingske Medias såkaldte Gamle stuer, der husede verdens ældste avisredaktion i 1749.
De inviterede gæster var: Mogens Vemmer, mangeårig, navnkundig B&U-chef, manden der opfandt dansk børne-tv. Og radio- og tv-værterne Jørgen de Mylius, Hans Otto Bisgaard, Svend Gehrs, Carsten Werge (nu viasat), Monica Krog-Meyer, tv-værten Poul Thomsen, tv-avisen-værterne Eva Jørgensen og Helle Bygum og den nuværende Radio 24/7 direktør, Mikael Bertelsen.

I BT Plus kan du møde alle de 10 DR-legender, som var med til 90 års fødselsdagen, og få endnu flere af de sjove anekdoter.