Politikeren Morten Messerschmidt og Bakken-sangerinden Dot Wessmann har fundet sammen igen.

Det bekræfter parret overfor hinanden, da BT møder dem på Roskilde Festivalen.

Her deltager de i et Røde Kors-pressearrangement.

Parret gik fra hinanden 2015, men vil ikke ud med præcis hvornår kærligheden blussede op igen.

»Det er ikke til at definere, hvor længe vi har været sammen. Vi har kendt hinanden i ni år og været meget tæt forbundne i hele perioden – og er altså nu kærester igen,« fortæller Morten Messerschmidt, der tilføjer, at det er første gang, at de to står officielt frem som par - igen.

Læs også: Nu taler Dot Wessman ud: Derfor gik Messerschmidt fra mig

Hvad var det, der gjorde, at I ikke kunne undvære hinanden?

»Når man er soulmates, så kræver det nogle gange nogle drastiske omstændigheder for at finde ud af det, men når man så har fundet ud af det, er det også vigtigt, at man træffer den rigtige beslutning,« lyder det noget hemmelighedsfuldt fra Morten Messerschmidt.

Og hvad var de præcise omstændigheder for jer?

»Jeg tror, det hedder kærlighed,« svarer han.