Forretningsmanden og milliardæren Donald Trump, der er ejer af både Miss Universe og Miss USA, har valgt at sagsøge konkurrencens Miss Pennsylvania, efter hun offentligt har anklaget arrangørerne for snyd og planlagt spil.

- Vi har tænkt os at sagsøge hende nu - hun har givet falske anklager, og hun ved, at det er falske anklager, siger Trump til Good Morning America, hvor han kalder Miss Pennsylvania, med det borgerlige navn Sheena Monnin, 'fuldstændig latterlig' og tilføjer:

Det skriver seher.no.

- Jeg tror, at hendes største problem er, at hun har tabt, og det er hun vred over. Jeg så hende kun kort, og efter min mening hørte hun ikke engang til blandt top 15.

Den kolde luft mellem Sheena Monnin og Donald Trump opstod, da hun angiveligt fik at vide af en konkurrent og med-deltager, at denne havde set en liste med top fem - allerede inden de var blevet valgt og udråbt. Det fik Sheena Monnin til at forlade konkurrencen i vrede.

Arrangørerne bag showet afviser dog Sheena Monnins historie med, at til et gigantisk show som Miss USA lader man ikke bare en konvolut med navne ligge og flyde backstage. Desuden vil man kunne se på top fem, at den stemmer godt overens med pigernes præstation.

Konkurrencen blev vundet af Olivia Culoo, en 20-årig cellist fra Rhode Island, som gjorde sig bemærket for sin støtte til transkønnede kvinder.