Josefine Passer, datter af den store komiker og skuespiller Dirch Passer, mistede sin far i en alder af bare 14 år i 1980. Dirch Passer fik et ildebefindende og døde i forbindelse med en forestilling i Glassalen i Tivoli, og tabet over faren har sat sig dybe spor hos den i dag 51-årige Josefine Passer.

Dirch Passer kunne ikke klare det hårde arbejdsliv, han i årevis havde budt sig selv, og bag Glassalens scene bukkede han under for presset i en alder er bare 54 år.

Hvis han stadig var i live, ville Josefine Passer have sagt følgende til sin far:

»Jeg ville meget gerne have givet ham en skideballe. Netop fordi han lod sig udnytte. Jeg er selv af den overbevisning, at hvis jeg havde været voksen, da jeg var barn, havde jeg også kunnet holde ham fra at tage nogle af de drastiske fejlbeslutninger, som han tog i sit liv,« siger hun.

Dirch Passer med datteren Josefine Passer.
Dirch Passer med datteren Josefine Passer. Foto: Tage Nielsen
Vis mere

Udtalelsen falder i en helt ny miniserie i tre afsnit på TV2 Nord, hvor seerne kommer helt tæt på datteren til en af Danmarks mest folkekære og portrætterede personer i ugebladene.

Josefine Passer mener, at faren skulle have været bedre til at sige nej til arbejdsopgaver, når helbredet haltede.

I tiden op til det pludselige dødsfald, havde Dirch Passer været til kontrol på hospitalet. Lægerne opfordrede ham til at lægge sin livsstil om og skrue lidt ned for den store arbejdsbyrde. Men Dirch Passer ville ikke svigte sit publikum, som han holdt så meget af. Bare et døgn inden han faldt om, fik han et ildebefindende i Glassalen i Tivoli. Og helt galt gik det altså aftenen efter, hvor hans krop endegyldigt måtte kapitulere.

Josefine Passer fortæller til TV2 Nord, at netop den dag følte hun, at hun trådte ud af sin barndom og ind i voksentilværelsen. Hun var helt alene hjemme, da hun fik overbragt nyheden om, at hendes elskede fars bortgang. Hun var så chokeret over meddelelsen, at hun ikke kunne andet end af skrige sin smerte ud, fortæller hun til TV2 Nord.

Dirch Passer sammen med datteren Josefine under optagelserne til filmen "Pigen og greven" , hvor Josefine spiller barnet Lulu, og Dirch er babysitteren Andreas. I baggrunden ses Dirchs kone Hanne.; The Danish actor Dirch Passer and his own little girl Josefine acting in the film " Pigen og greven". Dirch Passer's wife Hanne Passer is present sitting behind the main characters
Dirch Passer sammen med datteren Josefine under optagelserne til filmen "Pigen og greven" , hvor Josefine spiller barnet Lulu, og Dirch er babysitteren Andreas. I baggrunden ses Dirchs kone Hanne.; The Danish actor Dirch Passer and his own little girl Josefine acting in the film " Pigen og greven". Dirch Passer's wife Hanne Passer is present sitting behind the main characters Foto: Vagn Hansen
Vis mere

Dirch Passer blev skilt fra Josefine Passers mor, Hanne, i 1976 efter seks års ægteskab. Da han døde, var han sammen med den 28 år yngre Bente Askjær, som sad i sufflørkassen den skæbnetunge septemberaften i 1980.