Anni Fønsby Brinchs og Erik Damgaards turbulente kærlighedsliv har fået enhver parterapuet, spåkone og landsbytosse frem fra gemmerne. Alle har en mening om parret, der selv har skiftet mening et par gange. Mange har gennem årene udlagt deres forhold som en form for besættelse, men det afviser Anni pure.
- Erik og jeg er ikke besat af hinanden. Hvis Erik og jeg kun havde et godt sexliv, og var besat af hinanden, så havde vi jo bare mødt hinanden en gang imellem og knaldet. Så var vi aldrig nogensinde gået igennem det her igen og stået frem og sagt, at vi er sammen igen. Der skal mere til end, at man bare har et godt sexliv. Der er noget, der stikker dybere, jeg føler at vi er soulmates, siger Anni om sit kærlighedsforhold.
- Jeg savner Erik, når jeg ikke er sammen med ham, og jeg bliver glad hver gang, jeg ser hans navn på min mobil, når han ringer. Vi går ind på tredje år nu. Det er sådan noget, hvor jeg siger, at det sgu’ er ægte kærlighed, og det har jeg ikke oplevet før på samme måde. Han har bare alle de ting, jeg søger i en mand. Jeg mærker, at jeg bliver 100% elsket hver dag, og han mærker det samme. Vi har en nærhed og en intensitet, som jeg ikke har oplevet med nogle andre før, siger hun.
Ramt af noget der er større end ord. Men hvad nu hvis det utænkelige skulle ske, at Damgaard laver endnu et af sine forsvindingsnumre?
- Der er ikke nogen garantier her i livet. Han kan skrive under på nok så mange dokumenter, og se mig dybt i øjnene, men livet er uforudsigeligt. Jeg må bare vælge at tro på, at han har lært af det her, og ikke får et af sine tilbagefald.
