Lykkelig Anni til B.T.

Derfor tilgav jeg Erik

Anni og Erik

(Foto: Privatfoto) Se stort billede

Erik Damgaard er igen i kærlighedskridthuset hos Anni Brinch, der fortæller, hvordan Erik krøb til korset og igen fik plads i hendes hjerte.

Kærlighedsferien på Malta har gjort hende godt. Huden er solkysset,
glimtet er tilbage i de havblå øjne, og smilet har igen fundet vej til
de generøse læber. Det er en lykkelig Anni Fønsby Brinch, der sidder i
haven hjemme i Kokkedal. Små økologiske kager på fad, kølig saftevand i
glassene, og en optimistisk sol, gør sit bedste for at skabe en
idyllisk kulisse. Et billede af harmoni, hvor der for få måneder siden
ingen var. Dengang en knust Anni forlod Odense Arrest til et liv i
ruiner, og et ægteskab på retur, men så vendte lykken - igen.

- Erik ringede til mig på Malta, og spurgte om han ikke nok måtte
komme ned og tale med mig, han havde det enormt dårligt med alt det der
var sket, fortæller Anni, der sagde ja.

Ja til at se den mand, der krævede skilsmisse, da hustroen blev
rufferi-sigtet. Ja til at se manden, der sidste år smed håndklædet i
ringen kort inden parrets stort anlagte bryllup. Ja til at se den mand,
der muntrede sig med kvindebekendtskaber i ægteskabs-pausen, og hvis
navn efterhånden er blevet et synonym for kolde fødder.

- Der er mange årsager til, at han ikke kunne klare det pres. Det er
jo ikke Erik, der går ud og siger, at nu gider jeg ikke støtte min
kone, fordi at hun er blevet varetægtsfængslet. Det er meget bredere,
det er hele hans liv med venner, forretningsforbindelser, og det chok
det lige pludselig var selv at blive varetægtsfængslet. Han synes, at
det var for besværligt, og kompliceret at have et kærlighedsliv med
mig, siger Anni om Eriks panikhandling.

Men Damgaard fortrød sin exit

- Han kom ned og fortalte mig, at han var dybt ulykkelig over alt
det, der er sket. Men det er jo ikke bare sådan, at Erik kommer og
beder om tilgivelse, og så ligger jeg mig fladt ned og siger, at det er
jeg glad for. Sådan spiller klaveret ikke! Han er nødt til at bevise en
masse ting overfor mig nu. Men han håbede, at jeg ville give ham en
chance, siger Anni, der rakte hånden frem.

Hun kunne ikke lade være, for kærligheden til Erik bankede i bedste
velgående. Tilgivelsen var dog ikke uden forbehold. Erik skulle bevise
sin kærlighed, og angeren skulle stilles til skue for de mennesker, der
havde været så meget imod parrets kærlighed fra forholdets spæde start.

- Erik skal stå ved sig selv og sine følelser, og ikke ligge under
for alt det andet i hans liv, og det er jo enormt svært. Prøv at
forestille dig, hvis du som menneske skulle stå op imod din familie, og
dine forretningsforbindelser. Folk, der siger til Erik, at de ikke have
ham som bestyrelsesformand, fordi han har mig, siger Anni, om sin
stigmatisernede effekt på Damgaard.

- Han er så gået frem i medierne og har sagt, ja, jeg er et fjols,
ja jeg skulle have bakket op om hende, men jeg havde bare ikke 'the
balls' til at gøre det. Han har ringet op til vennerne, og det har
vennerne så accepteret, siger Anni, der omvendt er klar til at lægge
prostitutions-miljøet bag sig for altid.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: