Striden mellem Lindsay Lohan og hendes far når nye højder. Nu truer Michael Lohan med at offentliggøre flere af sine båndede telefonsamtaler med datteren.

Striden mellem Lindsay Lohan og hendes far når nye højder. Nu truer Michael Lohan med at offentliggøre flere af sine båndede telefonsamtaler med datteren.

Han lækkede den første til pressen i onsdags, hvilket fik skuespillerinden til at gå til angreb.

På sin Twitter-blog kaldte hun blandt andet sin far en idiot og hævdede, at der var tale om gamle bånd, Lohan havde redigeret i.

Den svada får Michael Lohan til at glemme den sidste rest af værdighed. Han fastslår over for frokostavisen New York Post, at hans berømte datter er fuld af løgn og vil bevise det med flere private samtaler:

- Lindsay er vist på flere stoffer, end jeg troede. Nu frigiver jeg flere bånd for at bevise, at alt, hvad hun påstår, er løgn, siger den genfødt kristne og trækker Gud ind i sagen:

- Det er ikke så sært, Gud har taget Lindsays karriere fra hende. Hun har kastet vrag på alt, hvad Han har givet hende og ikke bestilt andet end at misbruge alle de talenter, han har skænket hende, lyder det.

Balladen skyldes, at Michael Lohan vil have sin berømte og berygtede datter indlagt til afvænning. Han mener, hun er dybt afhængig af stærke smertestillende piller.