Ifølge Chuck Lorre, en af skaberne af Two and a Half Men, var et massivt kokainmisbrug den primære årsag til, at Charlie Sheen tidligere i år blev fyret fra succes-serien.

- Du kan ikke tage så meget kokain og så arbejde. Jeg ville ikke skrive en sit-com, mens min ven døde. Eller endnu værre – gjorde skade på en anden, siger Chuck Lorre til TV Guide Magazine.





Optagelserne med Charlie Sheen som hovedrolleindehaveren blev stoppet efter afsnit 16 i seriens ottende sæson, og han er i dag blevet afløst af Aston Kutcher i den populære komedieserie.

Chuck Lorre fortæller til TV Guide Magazine, at det langtfra var let at give Charlie Sheen sparket, men det den eneste rigtige løsning for alle parter.

- Vi kunne ikke tænke på os selv. En tragedie var i gang med at udfolde sig for øjnene af os. Der skete vold og blackouts. På et eller andet niveau er man medansvarlig, hvis man bare kigger den anden vej, siger han og tilføjer:

- Det hele var ved at falde fra hinanden for ham. Det var gjorde ondt helt ind i hjertet at være her og se på det, siger han.

Charlie Sheen var rasende efter sin fyring fra serien og truede først med sagsanlæg på enorme millionbeløb, men efter en lang periode med offentlige tilsvininger og trusler, valgte Sheen dog at undskylde og erklærede samtidig, at han håbede, han en dag kunne komme tilbage til den populære serie.

Senest har Charlie Sheen været i vælten, efter han betalte kaution for sin ekskone Brooke Mueller, der var blevet anholdt for overfald samt besiddelse af kokain. Ligesom hun i øvrigt under anholdelsen var påvirket af selvsamme stof. Sammen har Sheen og Mueller tvillingesønnerne Bob og Max på to år, men de burde ifølge Brooke Muellers forældre ikke være i deres varetægt.

Muellers forældre har forsøgt at hjælpe deres datter med pasningen af tvillingerne, men de har været så træt af hendes narkoproblemer, at de nægtede at betale kaution for hende. Samtidig mener de, at Charlie Sheen stadig er afhængig af kokain, og derfor bør han heller ikke være i nærheden af sine børn.