Tidligere på året forlod Malou Stella Kanal 4-programmet ’De unge mødre’, skiftede navn til Malou Navarana og satsede på et liv som popstjerne.

Hun lod sin fem-årige søn, Tino, blive hos sin mor, Britta, i den jyske hjemby, Hedensted, og flyttede til København. Men hun kom i ’dårligt selskab’, som hendes mor siger det.

- Jeg var kommet alene til København. Der skulle ske noget nyt. Jeg blev træt af almindelige diskoteker. Jeg kunne ikke gå i fred, fordi jeg er kendt. I stedet begyndte jeg at komme et sted, der hedder ’Hulen’. Der flød med stoffer, og folk var helt blæste. De var en flok samfundstabere, og jeg var klart én af de pænere, fortæller Malou Stella.

B.T. møder hende, kæresten Marc, sønnen Tino og moderen Britta i den tre værelseslejlighed i Søborg, som de gennem fire måneder har boet i.

’Hulen’ er det, man bedst kan betegne som en smugkro. Et sted i Ishøj, i lokaler – eller rettere sagt to drivhuse, tætnet med plader, så det minder om et hus. Hvor der illegalt blev solgt stærk spiritus og ’lidt til næsen’.

’Kokain gjorde mig glad’

- Jeg har måske prøvet stoffer to-tre gange. Ikke mere. Første gang prøvede jeg amfetamin. Jeg husker egentlig mest, at jeg slet ikke kunne sove. Kokain gjorde mig bare glad. Jeg følte, at jeg kunne klare det hele. Det er mest kokain, unge tager i dag. Nok fordi det er dyrt og dermed smartest, vurderer hun.

Men ’fuck’ nu det. Det er lige meget nu. For ’Hulen’ brændte af ukendte årsager ned for et par uger siden. Stofferne er fortid, og hun har fundet nye venner via kæresten Marc.

- Jeg så en, der var ved at dø derude. Den aften fik jeg nok. Fyren var på et eller andet, det skummede ud ad munden på ham. Jeg var den eneste, der ikke var blæst og i stand til at få ham lagt på siden, så han ikke blev kvalt i sit eget bræk. Hvis det ikke var for mig, var han nok død.

Jeg græd og ville bare hjem. Og så besluttede jeg mig for, at jeg ikke gad at tage derud længere. Det var for sygt.

Hendes mor, Britta, lytter, mens hun fortæller. Opmærksomt, men uden at virke rystet.

- Jeg er ikke naiv. Du kan gøre alt og opdrage det bedste, du kan, men du kan ikke forhindre dine børn i at gøre det, de vil, siger Britta.

Hun irettesætter fem-årige Tino, der i fravær af mormors opmærksomhed har pillet stearinlysene af juletræet.

- Men selv om det er en engangsforseelse, er det fandeme dumt at forsøge sig med stoffer. Det havde jeg ikke regnet med.

Det skuffer mig meget, at hun har gjort det.

Det er det værste lort, man kan komme ud i, siger Britta.

Tjekker altid Malou Stella

Hun fortæller, at hun selv har arbejdet med narkomaner, så hun ved udmærket, hvordan sådan et par øjne ser ud, når de er påvirkede.

Og hun tjekker altid Malou Stella, når hun kommer hjem. Hører, om det har været en god fest. Og hun har aldrig set noget.

- Man ville være en unormal mor, hvis ikke man frygtede, at ens børn skulle ende i stoffer. Det gør jeg da. Men vi har alkoholisme i familien. Malous far drak, det samme gjorde min søster

– så det kan jeg slet ikke forestille mig, siger Britta og tænder endnu en smøg. Malou Stella ruller med øjnene i afsky.

’Fulde folk – det klammeste’

- Jeg kunne aldrig blive afhængig af noget. Jeg drikker ikke engang.

Fulde folk er det klammeste, jeg ved. Jeg vil hellere være sammen med folk, der er ’blæste’, erklærer hun.

Hverken hun eller moderen vil give deres kendis-status skylden for familiens problemer.

- Jeg er ikke træt af at være kendt. Men jeg er træt af, at folk får så ondt i røven over mig, at jeg ikke kan få lov til at feste i fred som andre helt almindelige unge, siger Malou Stella fortørnet.