Venskab med Pia Kjærsgaard, offentlige udtalelser om Dansk Folkeparti og tabte millioner. At udtale sig om politik - og især Dansk Folkeparti - kan have konsekvenser. Alligevel tør disse fire kendisser sagtens udtale sig om partiet.

’Man prøver på at fordumme mig’

Jim Lyngvild.
Jim Lyngvild. Foto: Claus Bech
Vis mere

Designer og modeekspert Jim Lyngvild stemmer ikke på Dansk Folkeparti, men til gengæld er det offentligt kendt, at han har et varmt venskab med Pia Kjærsgaard. Et venskab, der giver anledning til sammenstød i det kreative miljø, fortæller han.

- Jeg oplever kunstnere, der ved, jeg er ven med Pia Kjærsgaard, som nærmest direkte tager afstand fra mig eller prøver at fordumme mig en lille smule.

Jim Lyngvild fornemmer dog, at man som offentlig person gerne må rose Pia Kjærsgaard for at være en ‘dygtig og stærk politiker’. Men man skal samtidig huske at understrege, at man ikke stemmer på Dansk Folkeparti. Ellers risikerer man at blive stemplet som ond, fortæller han.

’En ny generation tager over’
  

Nicki Pedersen
Nicki Pedersen Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Tre gange er speedwaykøreren Nicki Pedersen blevet verdensmester. Det placerer ham i en klasse for sig, og han bliver kun endnu mere sjælden, når han som offentlig person tør vedkende sig sit politiske ståsted.

- Dansk Folkeparti, svarede han, da han under en valgkamp blev spurgt, hvem han ville stemme på.

Som bosat i England er dansk politik rykket længere væk, fortæller han. Men holdningen er den samme. Og den er blevet mere ’stueren’ i dag.

- Ja, det synes jeg egentlig. Måske har det noget at gøre med vælgerne, hvor en ny generation er ved at tage over. De vil gerne have nogle, der tør sige deres mening. DF har stået for nogle hårde ting. De nye vælgere og yngre mennesker hælder måske mere til sådan nogle ting. Det er blevet mere rigtigt at stemme på dem end tidligere, siger Nicki Pedersen.

’Vinden vender’  

Sangeren Richard Ragnvald.
Sangeren Richard Ragnvald. Foto: ERNST VAN NORDE
Vis mere

Dansktopsangeren Richard Ragnvald er blevet slået i hartkorn med Dansk Folkeparti, siden han sang ‘kære lille Pia’. En optræden, der efterfølgende kostede ham millioner i tabt indtægt, da koncerter blev aflyst i vrede. I dag er vinden dog vendt.

- Jeg oplever, at det er blevet mere legitimt. Det er helt generelt, når jeg taler med folk. Men de tør dog ikke sige det offentligt endnu. Selv forsøger jeg i dag at holde arbejde og politik adskilt, siger Richard Ragnvald.

’Et stort skifte’  

ARKIVSOLO - Sangerinden Susanne Lana med sin frisør Sonny.
ARKIVSOLO - Sangerinden Susanne Lana med sin frisør Sonny. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

I 70erne hittede Susanne Lana blandt andet med slageren ‘Hvis tårer var guld’. I dag er det Dansk Folkeparti der hitter, oplever hun.

- Der er sket et stort skifte. Lige meget hvor jeg ytrer mig, så siger folk, at de også stemmer på DF. Men det er ikke altid, de tør tale om det, for det er ikke alle, der kan lide det, siger Susanne Lana, der er erklæret DF-vælger.

- Jeg snakker med mange mennesker, og når vi snakker politik, så ytrer jeg mig. Så tør de også sige, at de stemmer på DF næste gang. Folk skal lige høre, hvor de har en, så kommer det frem.