Det britiske kendispar David og Victoria Beckham har sat deres franske kæmpevilla til salg, men det kan koste dem dyrt at sælge.

Parret købte det ekstravagante hjem tilbage i 2003 for den nette sum af 1,5 millioner pund svarende til cirka 15 millioner kroner.

Siden har Victoria brugt omkring 50 millioner kroner på at renoverere det franske palæ - penge, parret nu ikke ser ud til at få igen på et salg.

Det skriver britiske Daily Mail.

Det sydfranske hjem har blandt andet seks soveværelser, fire badeværelser, udendørs swimmingpool og et kapel og er nu sat til salg for ca. 24 millioner kroner. Dermed vil parret altså miste omkring 40 millioner kroner på salget, hvis hjemmet går til den udbudte pris.

Victoria og David Beckham ønsker angiveligt at sælge den sydfranske perle, som ligger i byen Bargemon tæt på Cote d'Azur, fordi parret ikke bruger hjemmet, men i stedet befinder sig mere i deres hjem i henholdvis London og Los Angeles.

Hjemmet i London købte parret i 2014, da de flyttede tilbage til Storbritannien efter at have boet i Los Angeles, og her kan Hr. og Fru Beckham boltre sig på mere end 800 kvadratmeter i deres otte soveværelser og syv badeværelser.