Var du ung i 90’erne, så er der en rigtig god chance for, at du dansede løs til danske Whigfield og hendes kæmpehit ‘Saturday Night’ på alverdens diskoteker.

Men i den seneste tid har stemningen været knap så opstemt hos den nu 45-årige popsangerinde.

I efteråret opdagede Whigfield, der går under det borgerlige navn Sannie Carlson, at der var noget galt med det højre bryst. Og hendes bange anelser blev bekræftet efter en tur hos lægen: Hun var blevet ramt af en kræftknude.

Det skriver ugebladet Her & Nu.

LÆS OGSÅ:

»Jeg blev opereret og fik fjernet knuden, og bagefter var jeg i seks ugers strålebehandling. Jeg var helt brændt ud til sidst.«

»Jeg troede egentlig, det var lettere at komme igennem. Men det var meget hårdt for min krop. Heldigvis skulle jeg ikke i kemoterapi,« siger Sannie Carlson til Her & Nu.

Popsangerinden har brugt det meste af foråret på at komme til hægterne igen. Kræftknuden har da også sat sig varige spor hos Sannie Carlson, der har valgt at droppe alkoholen og skære kraftigt ned på rygningen.

whigfield

Nu er hun imidlertid så meget på toppen, at hun atter kan opleves på scenen. Det sker på lørdag, hvor hun giver den gas på Rådhusplænen i Rødovre ved showet ‘Vi elsker 90’erne’.

Se videoen til kæmpehittet 'Saturday Night' her: