Endelig sammen igen!

For første gang i en måned så den amerikanske skuespiller Tom Cruise tirsdag sin seks-årige datter Suri.

Far og datter blev genforenet på et hotel i New York, og det var første gang, de to så hinanden, siden Cruise og Katie Holmes gik fra hinanden i juni.

Det skriver flere udenlandske medier, som også bringer billeder af far og datter.

Den 50-årige superstjerne fløj fra Californien til New York for at se sin datter.

Og den lille pige var tydeligvis glad for at se sin far igen. Hun klamrede sig til ham, da de forlod hotellet og forsøgte at skjule sig for det massive presseopbud uden for hotellet.

De to er ikke set offentligt sammen siden 16. juni, hvor de spiste sammen med Katie på en restaurant i Reykjavik.

Både mens Cruise og og Holmes var gift og efter bruddet blev offentligt kendt har flere antydet, at Tom Cruise fuldstændig styrede den unge skuespillerindes liv. Dertil kommer, at Cruise er et højt profileret medlem af Scientology, og Katie blev også tvunget til at følge bevægelsen.

Mange kilder mener, at sekten er den primære årsag til skilsmissen mellem kendis-parret. Katie Holmes skulle angiveligt være bange for, at Tom Cruise vil tvinge seks-årige Suri til at gå i en scientology-skole. Derfor han hun nu valgt en katolsk skole til datteren.

Skilsmissen er Cruises tredje. Han har tidligere været gift med Mimi Rogers og Nicole Kidman. Sidstnævnte har han to adoptivbørn med - nemlig den 17-årige Connor og den 19-årige Isabelle.