Cowell raser over million-vinders fortid

Han er kendt for at være sur og komme med spydige kommentarer som tidligere dommer i American Idol. Men nu er Simon Cowell rasende. Hans nye britiske tv-show har langt fra fået den drømmestart, som han havde håbet på.

Den første million nåede knap at blive vundet søndag, før skandalen begyndte at rulle. Til at starte med, virkede alt ellers så godt, da den tidligere hjemløse Nathan Hageman løb med hovedgevinsten.

Men hurtigt kom det frem, at vinderen tidligere var dømt for vold, og så rullede lavinen af forargelser.

Nu viser det sig yderligere, at vinderen ikke blot er dømt for vold, men at volden er begået mod hans tidligere kæreste.

Mens tv-showet har været bekendt Hafemanns kriminelle fortid, så er det nyt, at volden er begået mod en ekskæreste. Hafemann har nemlig løjet og fortalt, at volden skete mod en mand, der havde generet ham.

Og det gjort Simon Cowell rasende. Han forlanger, at Nathan Hafemann nu giver 250.000 pund af million-gevinsten til sit offer.

- Jeg er desperat for at få det her løst så hurtigt som muligt på den mest retfærdige måde. Jeg gør alt i min magt for at få det løst, så folk kan begynde at koncentrere sig om showet igen, sagde Cowell ifølge den britiske avis Daily Mirror.

Cheferne for kanalen ITV, der viser showet, har dog afvist Cowells forslag med henvisning til, at kanalen var juridisk forpligtet til at betale summen til vinderen – da tv-kanalen var bekendt med Hafemanns kriminelle fortid og havde ladet ham deltage i showet.

Foruden Cowell raser flere foreninger imod kvindevold også over, at Hafemann nu belønnes med en gevinst på en million.

- Hvis han har løjet for ITV i udvælgelsesprocessen, så burde millionen blive doneret ttil foreninger, der tager sig af vold i hjemmet, lyder det fra foreningen Women’s Aid. Ifølge den tidligere ex-kæreste brød Hafemann ind i hendes hjem og overfaldt hende midt om natten, da han havde mistanke om, at hun havde fået en elsker. Han brød angiveligt ind i gennem hendes soveværelsesvindue og var bevæbnet med en machete. Kvinden skreg dog så meget, at Hafemann til sidst flygtede – og efterlod kvinden med større skrammer i ansigtet.

Læs også: