Det kom fuldstændigt bag på hende, da George Clooney friede til sin kone Amal Alamuddin

Han var i mange år kendt som kvindebedårer, og en mand, som nok aldrig ville blive gift igen efter skilsmissen fra Talia Balsam i 1993, fordi han hårdnakket havde erklæret, at et ægteskab var nok.

Det lå formentligt også i baghovedet på hans kæreste, advokaten Alam Alamuddin, der derfor blev noget overrasket, da George Clooney friede til hende i 2014.

LÆS OGSÅ: Clooney: Min kone er klogere end mig

Nu har skuespilleren afsløret detaljer om det romantiske øjeblik. Det skete i talkshowet The Ellen DeGeneres Show.

»Jeg havde planlagt det hele,« forklarer Clooney, der havde købt en ring, gemt den og fundet en helt særlig indspilning af Cole Porters "Why Shouldn't I?" frem til det særlige øjeblik.

»Alt var klar. Jeg havde lavet middag, og hun kom inde, lige landet fra London, og hun starter med 'nå, men måske skal vi bare bestille noget mad?', og jeg svarer 'nej, nej, jeg, jeg, jeg har lavet mad'«, forklarer Clooney og erindrer, at han var så nervøs at han stammede.

LÆS OGSÅ: Clooneys gode gerninger: Den rigtige julemand

Efter middagen bad han Amal om at hente en lighter i en skuffe, så hun kun tænde et stearinlys, der var gået ud.

»Og jeg har lagt ringen i skuffen. Hun finder den, og tager den op og kigger på den og konstaterer bare 'det er en ring'.«

SE BILLEDERNE: 42 år og smukkere end nogensinde: Fødsler og alder bider ikke på Heidi Klum

På det tidspunkt havde Amal, ifølge Clooney, mere en fornemmelse af, at det var mærkeligt. At ringen nok var blevet glemt af nogen.

»Så gik jeg ned på knæ, og sagde: 'jeg kan ikke forestille mig resten af mit liv uden dig', og hun blev bare ved med at kigge på ringen, helt målløs.«

LÆS OGSÅ: George Clooney udvider familien – se det lille vidunder

»Efter sådan cirka 25 minutter uden svar, sagde jeg, helt bogstaveligt, 'hør nu, jeg håber svaret er ja, men jeg vil bare gerne have et svar, for jeg er 52 år og min hofte er lige til at smide ud om lidt, hvis ikke jeg får et svar'.«

»Så svarede hun: 'åh, åh ja'«.

De blev gift 27. september 2014.

Denne historie blev oprindeligt bragt hos Her og Nu.