Der har de seneste uger været rygter om, at Anthon Edwards Knudtzon fra Citybois har fået en kæreste. Og det kan der måske være noget om, hvis man ser på et af sangerens seneste opslag på Instagram.

Den ene halvdel af Citybois er flere gange blevet set med X Factor-dommeren Remées datter Emma Clement uden at afsløre, hvordan deres forhold er. Lige indtil søndag, hvor han i et opslag på Instagram måske kom til at røbe lidt for meget.

I opslaget ser man et billede af 17-årige Anthon Edwards Knudtzon, der sidder med Emma Clement. Og i teksten til det opslag stod der i første omgang: »Tillykke til min dejligste kæreste«

Han fik dog hurtigt redigeret teksten, så der nu står: »Tillykke til den aller bedste« efterfulgt af to hjerter.

Metroxpress har spurgt Anthon Edwards Knudtzon om, hvad der er op og ned mellem de to.

»Vi er ikke rigtig kærester, men vi har en flirt,« siger han til mx.dk.

De tos forhold til hinanden er ikke nyt. Remee har tidligere udtalt til samme avis, at Citybois allerede kendte Emma Clement, inden X Factor begyndte. I marts sidste år bød selvsamme Emma Clement sågar 500 kroner på en pose, som Citybois havde åndet i.

Damejagt
Der har tidligere været rygter om, at »damejagten« er slut for Anthon fra Citybois, der sammen med Thor fra Citybois ofte brugte netop dét ord, da de optrådte i sidste års udgave af X Factor. Dengang var der også rygter om, at han havde fået en kæreste. Det kan du læse mere om her: