... Bare ikke lige nu, siger Christiane Schaumburg, der bliver stresset, når hun har for lidt at lave

Stress er et fremmedord i Christiane Schaumburgs ordbog. Og når man spørger om hun ikke er bange for at brænde sit lys i begge ender, kigger hun bare undrende på én:

- Nej, nej, sådan tænker jeg slet ikke. På ingen måder. Det ville være at sætte grænser for mig selv. Det ville være dybt dumt. Jeg er meget positivt tænkende, og jeg har en gejst og en lyst til de ting, jeg siger ja til, siger 30-årige Christiane Schaumburg-Müller, der får spørgsmålet fordi hun sidste år måtte melde fra til musicalen ’Evita’ på grund af sygdom.

SE BILLEDERNE: CHRISTIANE VISER KVICKLY-UNDERTØJET FREM

I samme periode som hun øvede på ’Evita’, var hun vært på TV2s mest sete program, ’Vild med dans’, hun lavede ’Live Fra Bremen’, var overlappende vært på ’Weekend Weekend’ og havde også lige gang i produktionen af sin nattøjs-kollektion ’Loved by CSM’, der i øvrigt blev lanceret i Kvicklys butikker over hele landet i denne uge.

Det var nu ikke stress, men ødemer på stemmebåndet, der betød farvel til ’Evita’. Fordi der var for mange svære sangstykker i den operette-lignende musical.

- Der er 'Den eneste ene' lige til højrebenet. Det er pop, og meget lettere at synge for en ikke-sanger som mig. Så det var ikke stress, siger Christiane, og uddyber:

Bolde i luften

- Det der stresser mig er, hvis jeg ikke har nogen bolde i luften. Jeg skal gerne have nogle stykker i luften. Jeg får energi af det, og man skal have nogle drømme at arbejde med. Måske bliver de ikke til noget. Men de har skabt god energi, mens de var der, siger Christiane Schaumburg, der har en bachelor i fransk og kommunikation fra Handelshøjskolen, men som aldrig formelt set har brugt sin uddannelse.

SE BILLEDERNE: CHRISTIANE VISER KVICKLY-UNDERTØJET FREM

- Men jeg synes da, jeg bruger den alligevel i meget af det jeg laver. De kompetencer jeg fik, bruger jeg hver dag. Hvordan man styrer et firma, og i forbindelse med image og markedsføring. Jeg er jo mit eget en-mands-firma. Men jeg tog oprindeligt uddannelsen, fordi jeg elsker at studere, jeg har altid godt kunnet lide bøger, og det boglige, og på det tidspunkt havde jeg danset siden jeg var 10, og havde brug for at blive stimuleret på en anden måde, siger Schaumburg, der kan skrive danser, koreograf, skuespiller, sanger og iværksætter på sit CV.

For tiden spiller hun Stella i ’Den eneste ene’ i Tivolis glassal, og når forestillingen rykker til Århus til september, har hun tænkt sig at gentage kunststykket med dobbelt-job fra sidste år.

Skuespiller i Århus og vært på ’Vild med dans’ i København. Samtidig.

Forlovet med Liam


På privat-fronten bor den tjekkede Christiane sammen med med den rå charmetrold Liam O’Connor alias LOC. Trods en kort afbrydelse af deres forhold sidste år, har deres forlovelse aldrig været brudt.

- Jeg kan ikke sige noget om, hvornår vi skal giftes. Men vi er forlovede. Vi var ikke væk fra hinanden særlig længe. Faktisk kan det tælles på to hænder.

I regnes for et power-par med godt gang i hver jeres karriere. Taler I om jobs og karriere over middagsbordet?

- Ja, det gør vi. Jeg synes, at vi er rigtig gode til at snakke med hinanden. Som alle andre par snakker vi også om vores arbejde.

Og vi drøfter, hvad vi har fået tilbudt. Vi er jo en enhed, som må afpasse tingene, og vende tingene med hinanden.

Man kører ikke bare et egotrip. Men i sidste ende styrer vi selv vores karrierer, og blander dem ikke sammen.

Hvem laver mad hjemme hos jer?


- Mest mig. Jeg elsker at lave mad. Og jeg har jo så meget energi. Men der er også travle perioder, hvor den kører meget på take-away. Men Liam laver også mad engang imellem. Han er ret god til arabisk mad.

Ikke jaloux

Du er fyldt 30. Skal du ikke have børn?

- Jo, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men hvornår det bliver, det er ikke planlagt. Jeg synes, at børn er meningen med livet. Det er helt klart. Når man får en familie, så handler det også om, at familien har det godt. Og jeg glæder mig meget til at få en familie. Men det er ikke noget, der haster. Nu skal jeg lige lave Vild med dans, og så skal jeg også lave ’Den eneste ene’ i Århus. Det blive sjovt.

Og manden bliver ikke sur over, at du er væk i nogle måneder?

- Han er da selv væk hele tiden. Han er stort set på turné hele året, griner Christiane Schaumburg.

Og du bliver heller ikke jaloux over, at han er væk hele tiden?

- Nej, det gør jeg ikke.