Tryller kendt dansker frem på scenen

Chok-trylleri i Talent 2010 - Joof ude af sig selv

Tryllekunstnerne Michael og Joachim

Tryllekunstnerne Joachim og Michael forbløffede publikum. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR Se stort billede

Der bliver magi i luften, når fredagens udgave af Talent 2010 løber over skærmen. De to erfarne tryllekunstnere, Joachim og Michael, forvirrer og forundrer publikum, da de tryller en kendt dansker frem på scenen.

- Hvad foregår der? Hvad foregår der her?

Hella Joof og de to andre dommere er et stort spørgsmålstegn, efter tryllekunstnerne Michael Deutsch og Joachim Solberg har optrådt i Talent 2010.

Og med god grund.

De to tryllekunstnere, der hver har over 30 års erfaring, har aldrig optrådt sammen, men det lykkes dem alligevel at skabe både forundring og forvirring blandt publikum - og ikke mindst hos dommerne.

Tryllemændene annoncerer, at de vil prøve at påvirke en enkelt persons underbevidsthed, og de beder derfor Hella Joof om at udvælge et tilfædigt kort, de har i hænderne. På kortene er skrevet navnene på en lang række kendte danskere; bl.a. Mads Mikkelsen, Soulchok, Brian Nielsen, Ulf Pilgaard og Frank Hvam.

- Tænk engang. Det er jo en af mine største idoler, udbryder Hella Joof, da hun får af vide, hvilket kendt navn der står skrevet på det valgte kort.

Og da de to magikere løfter sløret for, hvem der gemmer sig i kassen, er hun ved at tabe både mund og øjne. Det er nemlig ikke hendes idol, men derimod Joachim Solberg, der træder ud.

Og bedst som både publikum og dommerne tror, at det ikke er lykkedes de to magikere at fremtrylle Hellas idol, opdager alle til deres store forundring, at idolet pludselig står på scenen - Joachim Solberg og den kendte dansker har på et spliselkund byttet plads.  

- Jeg er fuldstændig ude af mig selv, siger en forvirret Hella Joof, som render op på scenen for at give sit idol et stort knus. 

Hvem den kendte dansker er, og om de to tryllekunstnere bliver sendt videre i programmet, kan du se fredag aften kl. 20:00 på DR1.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: