Med øjeblikkelig virkning har Michael Jacksons tre børn Paris på 14, Prince på 15 og 'Blanket' på ti fået ny værge, nemlig deres 34-årige fætter TJ Jackson - Jackson Five-bror Titos søn. Således er popkongens mor Katherine Jackson sat fra bestillingen.
Efter Katherine Jackson i ti dage har været i Arizona, mens de tre børn, hun er ansvarlig for, blev i familiehjemmet i Californien, tog familieretsdommer Beckloff en overraskende beslutning.
Jackson-søskende går amok: Slås om penge og græder
Han tog således øjeblikkeligt forældremyndigheden fra Katherine Jackson og gav den i stedet til Paris', Prince' og lille 'Blanket's 34-årige fætter T.J. Jackson - Tito Jacksons søn.
Dommeren antydede også, at Janet, Randy, Jermaine og flere af de andre Jackson-søskende havde bragt Katherine Jackson fra Californien til Arizona imod den gamle dames vilje. Og han rettede derfor ingen anklager imod Katherine Jackson, som salig Michael Jackson selv udpegede som værge.
Og før Katherine Jackson, der stadig er i Arizona, får forældremyndigheden igen, skal både gudmor Diana Ross og mindst to af de tre børns biologiske mor Debbie Rowe kontaktes.
Slagsmål om testamentet: Hvad skjuler Jackson-familien?
Ifølge BTs kilder er det et skænderi om Michael Jacksons efterladte formue på godt 500 millioner dollar, der igen har bragt splid i familien.



