'Mor, hvordan kan du være så glad? Du kan jo dø af det her.'

Alexander på 13 ser udfordrende på sin mor.

Charlotte dvæler ved spørgsmålet. Drengen har jo ret. Kræft er absolut ikke til at spøge med – rigtig mange danskere dør hver dag af sygdommen.

Med et lille smil giver hun sit nysgerrige barn svar på tiltale:

- Ja, man kan dø af kræft. men højst sandsynligt dør jeg af noget helt andet - og måske først, når jeg er hundrede år gammel. Og uanset hvornår jeg dør, så vil jeg til hver en tid vælge at have det fantastisk, mens jeg lever. Det kan ikke betale sig at rende rundt og være bange for at dø, for så lever man ikke fuldt ud.

Der er fasthed i hendes stemme. Alexander ser tilfreds ud med svaret. Fordyber sig igen i det, han var i gang med.

’Kræft æde mig - nej!’

Den kendte fitness-instruktør Charlotte Bircow blev i 2011 ramt af brystkræft med spredning til lymferne, men tog meget tidligt i behandlingsforløbet sit livs måske vigtigste beslutning; At give sygdommen den opmærksomhed, den kræver – men ellers koncentrere sig om at tænke positivt og fremadrettet.

Hun er i dag ikke i tvivl om, at det er dygtige lægers indsats, der er hovedårsagen til, at hun nu er erklæret rask. Men hun er samtidig overbevist om, at forløbet blev langt mere smertefrit og ukompliceret af, at hun hele tiden valgte at forholde sig positivt til sin situation – ved selv at tage ansvar.



Om hendes vej til helbredelsen - med operation, kemokur og stålebehandling - handler en ny bog, ’Kræft æde mig - nej!’, som hun har skrevet i tæt samarbejde med B.T.-journalisten Helle Lho Hansen (udkommer 30. marts).

- Jeg vil ikke prædike om, hvordan andre skal bekæmpe kræft. Det her er min historie om, hvordan jeg valgte at tackle kræften. Jeg har en tyrkertro på, at hvis jeg fysisk og mentalt er stærk, har kræften svært ved at få bugt med mig, siger Charlotte Bircow, der i bogen ikke forsøger at skjule, at hun også har været langt nede i kulkælderen. Bl.a. på grund af de meget svære bivirkninger - hårtab, kvalme, opkast osv.

Tog sig selv i nakken

- Selvfølgelig er det o.k. at være ked af det. Men på et tidspunkt tog jeg alligevel mig selv i nakken, for det gjorde mig ikke godt på længere sigt at være angst og ulykkelig. Angsten dræner én for energi og overskud og lukker for evnen til at se muligheder i stedet for begrænsninger, siger ’fitness-dronningen’, der udover positiv tænkning også har lagt stor vægt at motionere og spise sundt.

- Det kan lyde så let. Men man vinder næppe over kræften bare ved at tænke positivt?

- Nej, så enkelt er det naturligvis ikke. Kræft er en hæslig sygdom, og behandlingen kan være rigtig barsk. Jeg har da heller ikke bildt mig selv ind, at jeg kunne kurere min kræft ved at gå i latterkrampe. Men jeg kunne gøre det udholdeligt for mig selv og andre, hvis jeg i hvert fald forsøgte at tackle kræften med et godt humør. Du er ikke herre over de ydre omstændigheder, der rammer dig. Men altid over, hvordan du vælger at reagere på dem.

Smil trods smerte

I bogen udbygger hun det ved at skrive: ’Som gammel danser har jeg lært at ose af overskud, selv om jeg ikke altid har overskud indeni. Jeg lever efter reglen: ’Fake it, till you make it.’ Det virker for mig. Jeg tror hundrede procent på reglen om: ’Smil - og verden smiler til dig. Græd - og du bliver våd i ansigtet...’

- Helt ærligt, så må du også som alle andre kræftsyge have kæmpet med dødsangst?

- Ingen tvivl om det. Døden er rykket tættere på. Og jeg har bestemt haft dage, hvor jeg har været bundulykkelig, grædt og grædt over min situation. Oveni har jeg her efter mit eget kræftforløb mistet to af dem, der stod mig nær. Min mor, der har haft leukæmi i en del år, døde her i januar, ligesom min kæreste Claus’ far er død for nylig. Jeg har da været hamrende ked af at miste min mor, men det skal ikke forhindre mig at fastholde fokus på de positive ting, siger Charlotte Bircow, der har valgt at arbejde næsten konstant i det lange kræftforløb.

Fantastisk adspredelse

- Jeg ved, at der er mange, der ikke orker at tænke på arbejde, og som sygemelder sig, mens de er i behandling. Man kan kun selv vurdere, hvad der virker for én. Men mit arbejde har fyldt rigtig meget i mit liv, og det er vigtigt for mig at mærke, at det, jeg laver, kan bruges af andre. For mig har det derfor været en fantastisk adspredelse fra kræften stadig at arbejde hundrede procent.