Hun er især kendt for at have baller af stål. Men det stof findes ikke i Charlotte Bircows arme. Det måtte fitness-dronningen sande, da hun i søndags var ude at cykeltræne sammen med det hold, der via cykling støtter Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg faldt af cyklen, fordi en af de andre på holdet, der kørte foran mig, bremsede lidt hårdt op. Det gav mig to brud på armen, fortæller Charlotte Bircow til bt.dk.

Der flashede gipsen på sin arm tirsdag aften, da hun sammen med sin kæreste, Claus Nordahl, var til premiere på filmen 'I lossens time', der har Sofie Gråbøl i hovedrollen.

Men heldigvis for den aktive kvinde, der åbenhjertigt har fortalt om sin brystkræft og efterfølgende kamp for at blive helbredt i bogen 'Kræft æde mig nej', som hun skrev i tæt samarbejde med BT-journalisten Helle Lho Hansen, og som udkom i foråret 2012, er det kun for en kort periode, hendes venstre arm skal være i gips.

- Jeg får gipsen af om 20 dage. Og på grund af den kan jeg ikke undervise, som jeg plejer. Men jeg holder masser af foredrag, det kan jeg godt med gips på, fortæller Charlotte Bircow, der ikke har planer om at gå til genoptræning, når gipsen er fjernet.

- Nej, jeg er allerede i gang med genoptræningen, griner hun.