Brooke Mueller, som tidligere har været gift med tv-stjernen Chalie Sheen, er blevet anholdt for at ville sælge stoffer og for overfald.

Det skete fredag aften i det amerikanske skiparadis Aspen i staten Colorado. Efterfølgende måtte eks-manden, den tidligere 'Two and a Half Men'-stjerne Charlie Sheen træde til, for at betale de 11.000 dollars i kaution - godt og vel 60.000 danske kroner.

Brooke, der har de to år gamle tvillinger Max og Bob med Platoon-stjernen, ringede i første omgang efter sine forældre for at få hjælp, men det skulle de have afvist. Og derfor blev Charlie Sheen redningsmand.


LÆS OGSÅ:


Ifølge en kilde på internetsiden radaronline.com, så ville Brookes forældre faktisk efterlade hende i fængsel.

- Brookes familie er færdige med hende, hun bliver nødt til at opføre sig ordentligt, ellers vil hun ende med at dø, sagde kilden.

Reality-stjernen, der tidligere har været i behandling for alkohol- og narkotikaafvænning, skal møde frem i retten til en høring i sagen, hvor hun blev arresteret for besiddelse af kokain med henblik på at sælge, samt en mindre anklage for overfald, 19. december.


LÆS OGSÅ:


Hvis Brooke Mueller findes skyldig i anklagerne, kan hun risikere helt op til seks år i fængsel.
Tidligere på året var Brooke og eks-manden sammen igen for en kort periode, som dog hurtigt ebbede ud igen.