Han pisser sit talent væk.

Så kontant og brutalt lyder det fra Danmarks nok mest succesfulde komiker Casper Christensen. Om kollegaen Lasse Rimmer.

I et stort interview i det nye nummer af Ud og Se kalder han Lasse Rimmer for doven, og mener, at han måske skulle koncentrere sig lidt mere om sine egne tekster end om at have meninger om alt.

»Han er et kæmpe talent. Og så pisser han det væk,« siger Casper Christensen og fortsætter:

»Han er på Facebook og har sine meninger om alt muligt, og så skriver han sine tekster i sidste øjeblik.«

Casper Christensen er blevet 47 og befinder sig stadig højt på succesens tinde. Og han er overbevist om, at hans fire år yngre kollega kunne have drevet det langt, hvis bare han havde gidet give den gas. I stedet for at 'pisse' talentet væk.

Du vil måske også synes om:

Selvom ordene er hårde, slår de dog ikke Lasse Rimmer af pinden. I hvert fald ikke helt.

»Jeg er mindre enig i, at jeg ikke arbejder hårdt. Jeg arbejder røvhårdt: Det kan fx mine nærmeste bevidne,« skriver Lasse Rimmer i et svar til bt.dk.

»Men jeg har det fint med, hvad han siger. Han har sagt det samme til mit ansigt flere gange gennem årene.«

»Jeg er enig med ham i at jeg har brugt min arbejdskraft ujævnt igennem årene. Jeg har især i begyndelsen af min karriere bare ikke brugt kræfterne helt som han - eller i ret høj grad jeg selv -  synes de burde kunne være brugt,« lyder det videre fra Lasse Rimmer.

Lasse Rimmer er stolt over, at Casper Christensen trods alt ser ham som et kæmpe talent. 
Lasse Rimmer er stolt over, at Casper Christensen trods alt ser ham som et kæmpe talent.  Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

De to har arbejdet sammen på adskillige af Casper Christensens projekter: Sketch-programmerne »Casper & Mandrilaftalen« og »Live fra Bremen« samt ikke mindst comedyserien »Langt fra Las Vegas«.

Så samarbejdet mellem i to stand-up'ere har altså stået på i 16 år. 16 år hvor Casper Christensen ifølge ham selv har set undrende til fra sidelinien, mens Lasse Rimmer lod sit talent gå til spilde.

Og selvom Rimmer bøjer sig for noget af kritikken, er han også en smule stolt.

»Jeg er meget ydmygt glad for, at han betragter mig som dygtig.«