Det lykkelige brudepar, komikeren Casper Christensen og Isabel Friis-Mikkelsen, sagde lørdag eftermiddag ja til hinanden i Vor Frue Kirke i København med festligt indslag og konfetti.

- Hun er det lækreste menneske, jeg nogensinde har set. Det er en fuldstændig fantastisk kjole, lød det fra en lykkelig Casper Christensen efter vielsen med hans brud, den 28-årige Isabel Friis-Mikkelsen.

Se billederne: Gæsterne ankommer til Caspers bryllup

- Hun har aldrig set bedre ud i hele sit liv. Og det siger altså ikke så lidt, sagde han, da parret kom ud fra Vor Frue Kirke i Købehavn, hvor 200 festklædte gæster overværede vielsen.

Isabel blev ført op ad gulvet af sin tydeligt berørte far Jarl Friis-Mikkelsen, som hun måtte glemme kærligt i armen, da han efter hendes mening gik en anelse for hurtigt op ad kirkegulvet.

Læs også: Isabel Friis-Mikkelsen: Opgav schweizisk kærlighed

Jarlen fortalte efter vielsen, at han synes, parret er 'et rigtigt match', selv om han blev overrasket over, at de faldt for hinanden.

Isabel Friis-Mikkelsen var iført en elegant - og sexet - brudekjole af designeren Stasia, men bar ingen brudebuket.

- Jeg ville ikke have, at den skulle dække over kjolen, forklarede den smukke brud efterfølgende.

Se videoen: Her ankommer Isabel til brylluppet

Da parret havde givet hinanden deres 'ja' brød Peter Frødin sammen med kirkekoret ud i sang med sangen 'Jeg er for kendt til det her sted'.

- Vi skal kunne tage lidt pis på os selv, forklarede Casper Christensen efter vielsen om det festlige indslag, som han og Isabel selv stod bag.

Kort efter eksploderede himlen i konfetti og fuglefrø over det glade brudepar, der blev tiljublet af de mange gæster, der efterfølgende tog på Caspers natclub Club Sunday, hvor der er reception med champagne og bryllupskage. Her kommer parret ned af kirkegulvet: