12 års aldersforskel skal ikke sætte en stopper for kærligheden mellem tv-baronessen Caroline Fleming og fodboldstjernen Nicklas Bendtner.
For første gang åbner den 34-årige adelige jetsetter nu op om forholdet til angrebskometen.
- Vi er meget lykkelige. Vi er meget forelskede, siger Caroline Fleming om forholdet til den blonde dansker, der tirsdag scorede hattrick for sin klub Arsenal.
Nu har han også scoret en af de mest eftertragtede singler på den danske kendisscene.
De lykkelige ord til kommer i forlængelse af det nyligt afslørede forhold og er givet til presseafdelingen i tv-selskabet SBS, der tidligere har arrangeret de populære baronesse-udsendelser.






















