I sidste uge kunne tv-værten Bubber og hans kæreste, Signe Rossing, afsløre, at de havde fået en lille søn.
Det er fjerde gange, Bubber bliver far, og nu viser han stolt sin nye søn frem på sin Youtube-kanal.
»Jeg har en, du lige skal møde,« siger Bubber til sine følgere i videoen.
Men inden Bubber henter sin lille dreng, tager Bubber os med ind i fødselsrummet, hvor han filmede noget af fødslen.
Efter et kig i det dramatiske fødselsrum, sidder Bubber nu med sin nye søn i favnen.
En lille dreng med store øjne og mørkt hår på hovedet.
»Verdens skønneste baby. Man kan ikke lade være med at kigge på ham, og han er fuldstændig så fantastisk, så man har bare lyst til at kysse ham hele tiden,« fortæller en storsmilende Bubber.
Bubbers fjerde barn har endnu ikke fået et navn.
Fra sit tidligere ægteskab med Christina Ibsen Meyer har Bubber tre børn.
Ægteskabet gik dog i opløsning, og det kom efterfølgende frem, at Bubber skulle have et barn med 41-årige Signe Rossing.
Signe Rossing og Bubber mødte hinanden, da hun startede som barnepige hos familien, da hun var 12 år gammel.
Hun har som Bubber også tre børn fra et tidligere forhold.

