____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Verden har mistet en af dens største skuespillere.

Sådan lyder vurderingen fra to af BTs anmeldere, Niels Lind og Søren Høy, efter den folkekære skuespiller Robin Williams mandag blev fundet død i sit hjem 63 år gammel.
Den oscar-vindende skuespiller er især kendt fra film som 'Døde Poeters Klub', 'Good Will Hunting', 'Good Morning, 'Vietnam' og 'Mrs. Doubtfire'.

Robin Williams genialitet lå i hans evne til som komiker både at favne den gamle og den nye verden, fortæller Niels Lind.

Læs også: Døde af kvælning: Robin Williams kæmpede med indre dæmoner og misbrug

- I en tid før standup-komikerne overtog film- og tv-scenen, blev Williams berømt på sin fænomenale sans for improvisationer. Han kunne træde ind i en karakter og løfte den rablende langt ud, mens han stadig spillede op mod sine omgivelser og op til sine medspillere. Han var lynende intelligent som komiker og i stand til at tænke imponerende hurtigt i situationen, men han var altid kollektiv og inddragende. Også fordi han først og fremmest var en god skuespiller, fortæller Niels Lind.

- Det var i rollerne han glimrede. I kostumerne. Lige fra filmgennembruddet som Skipper Skræk i Robert Altmans 'Popeye', over radioværten over dem alle i 'Good Morning Vietnam' og til 'Mrs. Doubtfire', der viste både hvor manisk og hvor præcis WIlliams kunne være. Hans charme var, selv i lejlighedsvis og altid bevidst overspil umiskendelig, og kombinationen af denne mani, præcision, publikumstække og hurtighed gav ham en unik gennemslagskraft, forklarer Niels Lind.

Han vil blive stående som en enestående skuespiller, der formåede at lægge komikken til side og overraske sit publikum med seriøse roller i moderne klassikere som 'Fisher King', 'Døde poeters klub', 'Verden ifølge Garp', og ikke mindst 'Good Will Hunting', understreger Niels Lind. Læs også: Robin Williams datter i sorg: Jeg elsker dig - jeg savner dig

Søren Høy fremhæver også Robin Williams film: 'Verden ifølge Garp'; 'Insomnia'; 'Cadillac Man' og 'The Birdcage'.

- En serie af film, der er båret af Williams. Film der vil huskes for hans sprælske indlevelse, hans tydelige evne til forvandling, gøglerier og seriøse klovnerier.

- Jeg har mødt Williams en enkelt gang. I 1999 i London i forbindelse med 'Patch Adams'.Han var helt ustyrlig. Skiftede stemmeføring, accent, tone, dialekt, udtryk for hvert svar.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Tydeligvis hans måde at komme gennem de ulidelige interview, der altid handler om det samme og kun har til formål, at sælge filmen. Han vidste, ligesom alle os andre, at den film ikke var portalen til endnu en Oscar, mildt sagt. Hans reaktion var at give den fuld gas og gøre interviewet til en kæmpe oplevelse.

Se også: Rørende billede går verden rundt: Robin Williams sidste hyldest til sin datter

- De senere år fremstod han som en voksfigur. Pumpet op på anti-depressiver og tydeligt mærket af det offentligt kendte misbrug. Hans selvmord er et af de forklarlige i en branche, hvor den slags sker med jævne mellemrum. Han var hærget af sit eget indre, hvor der tydeligvis forgik alt alt for meget.

'Vi har alle 1000 figurer inden i os', fortalte Robin Williams selv, ifølge Søren Høy.

- Robin Williams valgte at bruge flere af de muligheder, end de fleste af os andre gør.

Her er film-scenerne vi aldrig glemmer:

Er du på mobilen, så se dem her