Hele dagen ventede en lille skare Bruce-fans foran det fornemme nyindstandsatte D'Angtleterre på kongens Nytorv midt i København.

Klokken 16.35 kom Bossen endelig selv ud i Københavns myldretidstrafik. Og pludselig var der mange piger i alle aldre, der ville hilse på den amerikanske rockstjerne, der spiller i Parken i morgen og torsdag i Jyske Bankboxen.

Da Bruce Springsteen havde skrevet seks-syv autografer, kunne den første københavnerpige ikke dy sig, og gave Bruce en ordentlig krammer og et kys på kinden. Og så var det som om der var givet grønt lys.

Bruce hyggesnakkede med de ivrige fans og nåede at kramme og kysse mindst fem-seks af de mest pågående kvindelige fans, der masede og skubbede for at komme i nærkontakt med den amerikanske superstjerne, der tog det hele med et stort smil og gav gavmilde kys og krammere tilbage.

Hvor skal du spise i aften?


- Det ved jeg ikke endnu, men det er skønt at være her igen, sagde Bruce til BT.

Har du venner du skal besøge?

- Jeg har ikke meget tætte venner i Danmark, men jeg har en del gode bekendte. Om jeg når at se dem ved jeg ikke endnu. 

Hvordan bliver koncerten i Parken i morgen?

- Jeg har ikke besluttet mig for hvad vi spiller endnu, men jeg lover, at det bliver storslået. Det lover jeg, sagde Bruce.

Har du set Bruce Springsteen et sted i Danmark? Tip os eller send os et billede på sms til 1929 eller på mail til tip@bt.dk