I Thomas Blachmans nye tv-program skal mandlige værter tale om en tilstedeværende nøgen kvindes krop. Men nedgør programmet kvinder?
Det mener instruktør og teaterdirektør for Mungo Park, Martin Lynggaard. Han synes blandt andet, at programmet medvirker til at fastholde kvinder i gammeldags kønsklicheer. Den kritik bider dog ikke på forretningsmanden Erik Brandt, der deltager i et af de planlagte programmer, hvor han side om side med Blachman diskuterer en nøgen kvindes krop.
Læs Martin Lynggaards og Erik Brandts indlæg til debatten her:
Martin Lyngaard: Kvinder reduceres til objekter
- Problemet er, at programmet er meget konventionelt. Det er endnu en gentagelse af klicheen om manden som subjekt og kvinden som objekt. Det er altid et problem, når man fastholder en gruppe af mennesker i en rolle, som de ikke kan komme ud af. Kvinden bliver i det hele taget, i meget høj grad talt om som et objekt. Det ser jeg overalt i f.eks. Hollywoodfilm og tv-serier. De bibeholder de gode gamle kønsklicheer.
- Jeg har set traileren til Blachmans program. Den viser en meget, meget smuk kvinde, der står nøgen og tavs og lytter til de kloge mænd, der taler. Den scene kan simpelthen ikke blive mere klichefyldt. Det er paradoksalt, for Thomas Blachman forsøger at være provokerende, og han prøver at være opdragende i forhold til folket. Men det han gør, det er at gå tilbage til nogle kønsklicheer, som de var i 1950erne – nemlig meget, meget gammeldags.
- Jeg er ikke puritaner eller fornærmet over Blachmans provokerende citatlyd – det er ikke det, som min kritik handler om. Jeg synes, at det er pragtfuldt, at manden er excentrisk. Men han er med til at reproducere nogle klicheer, som vores samfund i meget høj grad har kæmpet for at forlade. Det er derfor trist, at Blachman gør sig til talsmand for, at de kampe ikke slutter. Jeg bliver ikke provokeret over hans form, for det er meget legitimt at tale om krop og køn. Men programmet er bare en genindspilning af virkelig gamle og slidte klicheer.
Erik Brandt: Vi taler med respekt for kvinden
- Nej, det er bestemt ikke ment som kvindeundertrykkende fra min side, når jeg medvirker i programmet, og det er det heller ikke fra Thomas Blachmans. Den måde Blachman har bygget programmet op på, er der intet galt med. Vi kunne lige så godt have siddet i sofaen og kigget på en Thorvaldsen-statue af marmor. Men for at gøre programmet lidt mere interessant har Blachman valgt, at der skal være nøgne kvinder med. Og hvad er der galt med det?
- Jeg havde da mine betænkeligheder, da jeg hørte, at man skal diskutere foran nøgne piger. Men jeg sagde ja til at medvirke i programmet, fordi jeg synes, Blachman er en højt begavet person, og fordi kvindekroppen er et interessant emne, og det er en udfordring at tale om den. For Blachman har ret i, at når man taler om kvindekroppen, er der for meget porno på den ene side, og for meget politisk korrekt puritanisme på den anden. Jeg kender ikke de andre gæsters indslag, men i det program, jeg medvirker i, taler vi med en dyb respekt for kvinden.
- Der er intet galt i en almindelig tilbedelse af kvinden. Det har jeg selv gjort med den kvinde, som jeg har boet sammen med i 50 år. Så vi skal lade være med at prøve at gøre kvinder og mænd ens. Det er de ikke, og det skal de heller ikke være. Jeg forstår derfor slet ikke Martin Lyngbos kritik af programmet som klichefyldt, og jeg synes, det er irriterende, at man udtaler sig om noget, som man ikke har set. Det smukkeste for mig er en kvindekrop, og Blachman er også meget begejstret for kvinden. Så kritikken fra Martin Lyngbo er fuldstændig misforstået.
