Nøgler, tjek! Solbriller, tjek! Pung, tjek! Når Brad Pitt forlader sit og viven Angelina Jolies hjem i New Orleans er det bare om at huske det hele. For han kan ikke vende om, når han først er trådt ud af døren.

Det fortæller den 47-årige Inglourious Bastards-stjerne til filmagasinet Empire.

Han mener, at det skyldes en mental defekt.

- Det er en eller anden form for psykologisk defekt. Jeg kender ikke årsagen til den. Jeg kan ikke lide at gå tilbage. Det er bare ikke det, jeg er godt til, siger han ifølge MSN Starlounge til Empire.

Men det er ikke kun, hvis hukommelsen svigter, når han er trådt ud af døren, at begrænsningen opstår.

Det sker også, hvis han har sat sig bag rettet og glemmer at svinge fra, som han burde.

- Hvis jeg kører ned ad gaden, og jeg glemmer at dreje, er jeg nødt til at blive ved med at fortsætte lige ud. Jeg kan ikke bakke, siger han til Empire.

Han uddyber og forklarer, at han på godt og ondt, altid vil videre.