I et nyt interview taler skuespilleren Brad Pitt ud om livet med 'Venner'-stjernen Jennifer Aniston.

I slutningen af 90'erne var de Hollywoods helt store celebrity-par. Med sin muskuløse overkrop havde Brad Pitt en plads i de fleste kvinders hjerter, mens Jennifer Aniston var en af de hotteste kvinder i Hollywood.

Men efter fem års ægteskab knækkede filmen bogstaveligt talt for skuespillerparret, da Brad Pitt mødte sin nuværende partner Angelina Jolie.

Nu taler Brad Pitt ud om livet med Jennifer Aniston, som vi bedst kender som Rachel fra tv-serien 'Venner.

- Det begyndte at føles patetisk. Livet var ikke spændende, siger Brad Pitt til det amerikanske magasin 'Parade'.


Tiden med Jennifer Aniston brugte han ofte på at ryge hash og sidde på sofaen, mens han prøvede at finde interessante roller til sin skuespilkarriere.

- Det havde noget med mit ægteskab at gøre. Jeg prøvede at lade som om, det var noget, som det ikke var.

Ny start med Angelina Jolie

I 2005 mødte Brad Pitt den barmfagre Angelina Jolie til indspilningerne af Mr. and Mrs. Smith.
Det førte til skilsmissen med Jennifer Aniston og et forhold til brystbomben, som han nu har seks børn sammen med.

- Jeg er glad. Jeg har taget nogle gode valg. Jeg fandt kvinden, jeg elsker, og jeg har fået min egen familie, siger en lykkelig Brad Pitt.