Skuespilleren Mikael Birkkjær er på udkig efter et nyt sted at bo.

Den 57-årige tv-stjerne fra serierne Borgen og Forbrydelsen II satte i sidste uge sin 140 kvadratmeter store villa i Valby til salg, og hvis man er interesseret i at købe den, lyder forhandlingsoplægget for villaen på 6.298.000 kr.

Det skriver Boliga.dk.

Mikael Birkkjær købte huset sammen med sin daværende kone, skuespillerinden Tammi Øst, i 1999 for 1.817.000 kr., og han kan således se frem til en ganske god handel, hvis det lykkes at få solgt boligen til udbudsprisen.

En kommende køber får blandt andet adgang til seks værelser, sydøst-vendt udestue, et stort køkken og en grund på 840 kvadratmeter. Huset er ifølge mægleren en af de bedst beliggende ejendomme i Valby.

Mikael Birkkjær kan glæde sig over, at det generelt går godt på det københavnske villamarked.

Priserne i Valby har været svagt stigende det seneste års tid, og salgstiden - dvs. hvor længe det tager af finde en køber til husene - er ifølge Boligas seneste statistik faldet fra 87 dage i efteråret 2014 til 72 dage i det seneste kvartal.

Se Mikael Birkkjærs villa her: