Danmarks celebrity-stjernepar nummer et - 'Bendtner og Baronessen' - har længe været en offentlig hemmelighed, som parret selv har holdt i mørke ved ikke at ville kommentere det, men nu er de efter paparazzi-fotos på en gade i London ude i lyset.
Til B.T. fortæller Bendtner, at det har været underligt at skulle skule sin kærlighed til den 12 år ældre Caroline Fleming i mange måneder.
Og hårdt arbejde har det også været konstant at skulle passe på de altid lurende paparazzi-fotografer.
- Det er en underlig fornemmelse, at man ved, at der står paparazzi og venter på at tage fotos af os rundt omkring, når vi er ude. Men man lærer at undgå dem. Når vi går ud på in-steder, lærer man for eksempel, hvordan og hvornår man skal forlade stedet - og hvem man skal gøre det sammen med, fortæller Nicklas Bendtner til B.T.
KØB B.T. FREDAG OG LÆS ALT OM DANMARKS NYE KENDIS-PAR.






















